Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Nærøfjorden og Nærødalen. (A. Arbo. 1859)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nærøfjorden og Nærødalen.
(Af A. Arbo.)[1]
*
En Ejendommelighed ved vort Lands Natur, der vel i en vis
Forstand forøger Interessen for samme, men paa en højst uhyggelig
Maade, er den Usikkerhed for Overfald af en frygtelig Beskaffenhed,
der er forbundet med Passagen gjennem flere af de mærkeligste
Egne til de fleste Tider af Aaret. I intet Land i Verden er man vel
mere sikker for Overfald i almindelig Forstand end hos os, men
intetsteds heller har Naturen antaget en mere faretruende og mod
Folkets Færden fjendsk Karakter end i det vestlige Norge. De
Overfald, som der true den Rejsende, ere intet mindre end de
frygtelige Sne- og Stenskred, som paa enkelte Steder til visse Tider
af Aaret endog høre til Dagens Orden. Besynderlig nok er det
saa, at den eneste Vej, der forbinder Landets tvende største Byer,
netop gaar igjennem enkelte af de i denne Henseende mest berygtede
Egne. Mangfoldige Rejsende, der have passeret Lærdal,
Nærøfjord og Nærødal om Høsten eller Vaar en eller — hvad der er
aller værst — om Vinteren under et indtrædende Tøvejr, ville kunne
fortælle om, hvorledes de blot ved et lykkeligt Tilfælde — ved at
være lidt tidligere eller senere fremme — undslap at begraves
under de nedstyrtende Bjerg- og Snemasser, der undertiden paa den
ubehageligste Maade forsinkede deres Passage. Især er det
Nærøfjorden og Nærødalen, hvor man har aller mest at befrygte Overfald,
og ingen, som ej er nødt dertil, vil vel rejse derigjennem uden
midsommers, den eneste Tid af Aaret, i hvilken man med nogenlunde
Tryghed kan gjøre sig bekjendt med den vestlandske Natur i dens
frygteligste Skikkelse.
Den første Del af Passagen mellem Lærdal og Gudvangen i
Nærødalen er forholdsvis af mindre Interesse, da Omgivelserne kun
have det for de vestlandske Fjorde almindelige Præg af Ryhed og
Goldhed, uden Spor af smilende Bredder nogetsteds, og heller ikke
med særdeles imponerende Masser eller karakteristiske Former. De
[1] A. Arbo, Turist-Skizzer. Kristiania 1859, S. 38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norge80/0393.html
