Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nærøfjorden og Nærødalen. (A. Arbo. 1859)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fleste, der fra Østlandet medbringe eventyrlige Forestillinger om
den vestlandske Naturs kolossale Beskaffenhed, ville uden Tvivl
her føle sig skuffede. Allerede bedre bliver det, naar man svinger
ind ad Aurlandsfjord; man mærker strax et grandiosere Anlæg i
den hele Omgivelse, Siderne blive brattere og mere utilgjængelige.
Men det er først ved Nærøfjordens Begyndelse, at man faar rigtig
Begreb om, hvad man har i Vente af afskrækkende Stejlhed og
udoverhængende Styrtninger, som man kun med en vis Skyhed
blikker op til. I Bunden af Aurlandsfjord ser man Fjeldsider med
næsten lodrette Profiler møde hinanden paa begge Sider af et smalt
Indløb, men endnu nærmere slutte Fjeldene sig sammen indad mod
Nærøfjorden, og over det smale Pas hæver sig en overmaade brat
Fjeldvæg, oventil besat med truende Snefonner. Det er disse og
lignende Situationer, hvori Forskjellen mellem Alpenaturen og den
norske Fjeldnatur aller skarpest fremtræder, hvilke Landskabsmaleren
allermindst formaar at gjengive, paa Grund af de betydelige
Synsvinkler, hvorunder disse kolossale Gjenstande sees. Man har Billeder
fra Nærøfjorden eller Nærødalen af vore største Mestere, men ingen
billedlig Fremstilling kan gjengive den knusende Vælde, hvormed
Naturen i disse Egne fremtræder, og hvorunder Mennesket føler
sig saa lidet. Jo længere man trænger indad mod Bunden af
Fjorden, desto skumlere bliver Situationen. Et enkelt lille grønt
Næs, der hist og her forlænger sig til en løvrig Bred, virker lidt
oplivende i al denne Vildhed, men ligeoverfor den fremskydende
Næs paa den anden Side af Fjorden viser det mægtige Fjeld, der
danner Fjordens vestlige Begrændsning, sin afstumpede Top højt
oppe over en frygtelig Styrtning, hvor Vandet fra de optøede
Snemasser uafladelig siver ned og løsner alt, hvad der er af allerede i
Forvejen nedstyrtet eller forvitret Fjeldmasse, saa at kun et ringe
Stød behøves for at faa det Hele til at styrte ned i Dybet. Fra
dette Fjeld var det, at det bekjendte store Sneskred løsnede sig,
der gik tvers over Fjorden og for en kort Tid dannede ligesom en
Bro af Sne over samme. Længere inde bliver Fjorden endnu
trangere, og paa flere Steder i denne frygtelige Kløft hænge Fjeldene
udover med Toppen, — vistnok ikke udover Fjordspejlet, saaledes
som det virkelig er Tilfældet paa enkelte Steder her i Landet under
mindre kolossale Forhold, — men dog saaledes, at deres øvre Parti
hælder betydelig ud over det nedre, der dels danner en lodret
Fjeldvæg, dels længere nede en stejlt nedstyrtende Ur. Faa Steder have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
