Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sildefiske paa Bergenskysten. I. (Ivar Aasen. 1854)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Stavanger og Bergen, saa kan man deraf gjøre sig et Begreb
om Fiskestimernes Størrelse og tillige om den Rørelse og
Virksomhed, som dette Fiskeri fremkalder.
Man fanger Silden dels med Garn og dels med Vod eller Not.
Den sidste er, som bekjendt, saaledes indrettet, at man dermed kan
omringe en Fiskestim og trække den til Land; den anvendes
altsaa der, hvor Fisken staar meget tæt i en Bugt, eller paa en jevn
Grunding ved Landet. Denne Fiskemaade er egentlig den morsomste.
Til at udsætte og optrække en stor Not udkræves nemlig en
Mængde Folk, som maa arbejde med Raskhed og efter en vis Plan,
der sædvanlig bestemmes ved et Slags Kommando af en dertil
antagen Formand. Imidlertid er Formanden ikke den eneste, som
har noget at sige; hans lille Arme er ligesaa ivrig og højrøstet som
han selv. Overalt opmaner man til Anstrengelse; overalt har man
noget at varsle eller minde om, og det hele foregaar i en saadan
Skynding og med en saadan Støj, at man netop plejer at nævne
denne Bedrift som et Exempel, naar man skal fortælle om noget,
som er foregaaet under usædvanlig Larm og Tummel, idet man da
plejer at sige, at «det var, som om man skulde ud med en Sildenot».
Naar et saadant Kast eller Dræt er gjort, lægger man Baadene
til for at optage Fisken, og hertil bruges da et Slags Kurv med et
langt Skaft, hvormed man altsaa øser Silden op af Noten.
Undertiden kan et Kast være saa stort, at man ikke strax kan optage
samme, og i dette Tilfælde bliver Noten stængt eller fæstet
saaledes, at den kan blive staaende nogen Tid i Søen med den
samlede Fisk, som da kaldes et Laas. Imidlertid bliver den optagne
Sild bortført eller bragt paa Land, hvor man da først kværker den,
det vil sige giver den et Indsnit i Struben, for at Saltet kan
desbedre trænge ind; derpaa bliver den nedlagt i Tønder og saltet.
Da Nedsaltningen ellers kræver mange Folk og en Mængde Tønder
og Salt, bliver den gjerne udsat, indtil Silden er henført til de
nærliggende Byer og Ladesteder.
Dette Liv medfører vistnok megen Rørelse og Munterhed, men
det har ogsaa megen Besværlighed og megen Fare, især for
Helbreden. Man vil let indse dette, naar man forestiller sig en stor
Mængde Folk forsamlet paa en tyndt bebygget og nøgen Havstrand
i den koldeste og stormfuldeste Aarstid og ved et Arbejde, som
altid ledsages af Væde og Fugtighed. Fiskeriet drives sædvanlig
ved aabne Baade, og den største Del af Fiskerne er saaledes nødt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
