Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sildefiske paa Bergenskysten. I. (Ivar Aasen. 1854)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til at søge Hus om Natten. Men de Huse, som forefindes ved de
forskjellige og tidt omvexlende Fiskesteder, kunne naturligvis ikke
forslaa til en saadan Folkemængde; de blive derfor snart saa fulde,
at der er ingen Lejlighed til at ligge og knap nok til at sidde, og
heller ikke faar man nogen Lejlighed til at tørre sine vaade Klæder.
Det er slemt nok at udholde en Vinternat i saadan Kvalme og
Trængsel; men det er naturligvis meget værre at udholde en saadan
Nat under aaben Himmel.
Det kan neppe fejle, at et saadant Fiskerliv maa have en
betydelig Indflydelse paa Tænkemaaden og Karakteren hos de Folk,
som jævnlig deltage deri. Det giver ej alene en legemlig Hærdelse,
en Vane til at taale Savn og lide ondt, men det giver ogsaa en
selskabelig Taalsomhed. Den selvstændige Mand nødes til at slaa
sig sammen med andre, at dele ondt og godt med dem og ofte
give Slip paa sin egen Bekvemmelighed. I visse Tilfælde, f. Ex.
i Sejladsen, maa han stille sig under Anførsel af en af sine
Ligemænd og adlyde ham saa punktlig som en Soldat sin Officer. I
mange andre Tilfælde maa han opgive sine egne Planer og følge
med didhen, hvor han ikke vilde, da det her ikke kommer an paa,
hvad en vil, naar ikke de øvrige ere enige med ham. Og
imidlertid finder man sig rolig i alt dette, fordi man ser, at det er
nødvendigt. En saadan idelig Tilvænnelse til at lempe sig efter andre
maa vistnok have en god Virkning, og vist er det ialtfald, at
Beboerne af Søbygderne ere i Almindelighed et spagfærdigt og fredeligt
Folk, og at voldsomme Optrin her forekomme sjeldnere end paa
adskillige andre Steder, hvor der skulde synes at være langt mindre
Anledning dertil.
Paa samme Tid som Sildefisket sætter en stor Mængde Folk i
Arbejde paa Søen, foraarsager det ogsaa en livlig Rørelse paa
Landet og i Husene, da nemlig Fisken skal tilvirkes og forsynes
saaledes, at den kan forsendes som Handelsvare og holdes vedlige
for en længere Tid. Hertil kræves en betydelig Folkehjælp, for at
Arbejdet kan drives uafbrudt og blive færdigt, medens Fisken endnu
er fersk og frisk. Da nu netop Sildefisket indtræffer paa en kold
og ublid Aarstid, maa man holde sig inde i Husene med dette
Arbejde, som da fordeles imellem de tilstedeværende Folk, saaledes at
nogle bære Fisken ind i de dertil indrettede Boder, andre derimod
sættes til at kværke den, og atter andre have Arbejde med at
nedlægge Fisken i Tønder og salte den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>