Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sogn. I. (O. Arvesen. 1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
have sydlandsk Oprindelse, er Sogningen derimod af en temmelig
uformelig Legemsbygning og synes i en forunderlig Grad at have
antaget Skikkelsen af sine hyppigste Omgivelser, Dvergbirken oppe
under Sneregionen, hvor han færdes den lange Eftersommer for at
aftvinge den sparsommelige Natur, hvad den i et Tidsrum af 5—6
Uger har været istand til at yde deroppe i det kolde, uvenlige
Strøg. Sogningens Aandslivlighed røber sig klarest i hans Sprog,
der er saa rapt, at det at «jable so ein Sokning» er bleven til et
Mundheld derborte. Naar man hører flere Sogninger snakke
sammen, f. Ex. i deres Formandskabsmøder, hvor det just ikke gaar
meget parlamentarisk til, da gjør det netop samme Indtryk paa
Øret, som naar man hører en hel Flok Smaahunde, som et eller
andet Kjødben har bragt i en mere end almindelig ophidset
Stemning.
Sogningen er i Almindelighed ikke meget berejst. Engang i
Livet at faa se Bergen udgjør en af hans Barndoms mest fantastiske
Drømme; ogsaa at ville se Verdens Hovedstad, Kristiania, ansees
for et forfængeligt, næsten gudsbespotteligt Ønske. Men har han
nu ogsaa været paa et af disse Steder, især paa det sidste, da har
Vedkommende Samtalestof nok deraf for hele sit Liv, og
omendskjønt han under sit Ophold paa disse Steder altid har indlogeret
sig i de tarveligste Vraaer, har han dog efter sin Hjemkomst altid
den Lykke at være højeste Autoritet og eneste kompetente
Dommer, saasnart Spørgsmaalet gjælder om, hvad der er Skik og Brug
hos de Store. Naar man kjender Sogningens Ukyndighed om de
første Børnelærdomme, selv i Fædrelandets Geografi, som han
rigtignok deler med Størsteparten af vore Landdistrikters Indvaanere,
da maa man i høj Grad forundres over den tilsyneladende Ro eller
rettere Ligegyldighed, hvormed han foretager sin Udvandring til
Amerika. Efter at Skolemesteren eller en anden kyndig Mand har
forelæst ham og hans andægtigt lyttende Familie et Brev fra en
Ven eller Slægtning derovre, beslutter han sig efter dennes
indstændige Anmodning uden videre til at rejse. Det lidet, han har,
og som han ikke kan føre med sig, gjør han i Penge, og efter
14 Dage staar han og hele hans Familie paa Baaden, der skal
føre dem til Bergen, tilsyneladende i den samme Sindsstemning
som den, hvormed de foretage en anden ubetydelig Udflugt. Man
maatte forundre sig herover; dersom man ikke turde søge Grunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
