Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sogn. I. (O. Arvesen. 1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
netop i den ovenomtalte Ukyndighed, der ikke lader ham føle eller
ane det selv i lokal Henseende virkelig store Skridt, han foretager sig.
Sogningens Fordringer til Livet ere smaa, rimeligvis som en
Følge af, at han i Almindelighed ikke engang kjender af Navn de
Ting, vi anse som de første Betingelser for et nogenlunde bekvemt
og behageligt Liv. Og om han end kjender disse, som vistnok
kan være Tilfælde med enkelte af de omrejsende Driftebønder, og
om han endogsaa havde Midler til at forskaffe sig et
bekvemmeligere Liv, saa vilde dog de indgroede Fordommes Magt, der gjør,
at Sogningen, som Fjeldbønderne i Almindelighed, anser alt, hvad
der er nedarvet fra Fædrene, selv de ubetydeligste Bagateller, for
hellige og uantastelige, samt den blodige Spot, der hagler ned over
enhver, som i mindste Maade vover at vise Ringeagt for den gjængse
Skik og Brug, fordre formeget Mod og Selvstændighed, til at han
skulde vove at foretage nogensomhelst Forandring i de gamle
Leveregler. «Han vil ape efter Kjolefanterne», er det almindelige
Udtryk, naar en f. Ex. til Højtidsbrug har anskaffet sig en flad Hue
istedetfor den Sogningen saa at sige medfødte alenlange Toplue,
eller et Par fodside Buxer istedetfor «Knæbrokja».
Disse Sogningens stokkonservative Anskuelser gjør, at man
endnu finder alt derborte ved det samme Lag, som det rimeligvis
har været i for en 4—500 Aar siden; idetmindste ere Forandringerne
saare faa. Deres Huse, saavel Odelsbondens som Husmandens, ere
indrettede paa samme Vis. Paa Grund af de herskende Storme ere
Tagene overalt tørvtækkede, og Væggenes hele ydre Pryd bestaar i,
at de ere overstrøgne med Tjære. Paa Væggen findes et, to,
yderst sjelden tre bittesmaa Vinduer, hvori findes 4, sjelden 6 Ruder,
hvis Størrelse vi meget maa vogte os for at sammenligne selv med
de mindste, vi her have Anledning til at se. Naar hertil kommer,
at disse ere saa solbrændte og skidne, at man skulde have vanskeligt
for at afgjøre, af hvilken Materie de bestod, naar man ikke af
indstukne Klude og paaklistrede Papirstrimler kunde skjønne, at de
dog maa besidde en af Glassets Egenskaber, nemlig Skjørhed, saa
vil man indse, hvor sparsommeligt det Lys er, som disse ere
istand til at kaste ind i den store, skumle Stue. Indenfor er der
just heller ikke meget, som skal kunne kaste Lyset tilbage og sprede
det hen i de mørke Kroge. Væggene og Røstet ere nemlig aldeles
kulsorte af Aarhundreder eller idetmindste Aartiers Røg af
Langilden, som to Gange om Dagen den hele lange Vinter igjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
