- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
402

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sogn. I. (O. Arvesen. 1857) - Sogn. II. (O. D. 1877)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har man et saakaldt Halvtag, «Lem» eller «Himling», der gaar
omtrent halvvejs frem i Stuen, og hvortil man føres op ad en Trappe,
der staar midt paa Gulvet. Dette Rum erstatter da, hvor det findes,
baade Koven og det manglende Gjæsteværelse. Det er ellers
paafaldende, hvilken sukcessiv Stigen, der finder Sted i de huslige
Bekvemmeligheder, eftersom man kommer længer og længer mod Øst.
Lige fra Strilelandet, hvor alt i denne Henseende vistnok staar paa
sit laveste Standpunkt, lige til Ringerike, hvor man gjenfinder
Østlandets mere fuldkomne Arkitektur, opdager man denne gradvise
Stigen. Hos Strilen skal som oftest baade et nogenlunde ordentligt
Gulv og Vinduer mangle, ligesom han ogsaa med Hensyn til
Husenes Renlighed skal staa flere Procent selv under Sogningen. Hos
Strilens Nabo, Ytresogningen, finder man det en Smule bedre; dog
mangler Taget aldeles, medens man hos Indresogningen dog af og
til finder Halvtag. Kommer man derimod østenfor Fjeldet ned
igjennem Hemsedalen, saa vil man stedse finde Halvtage og ofte
ganske pyntelige Boliger, og hos hans Nabo, Hallingdølen, findes
af og til endog hele Tage eller Lofte som hos os, ligesom ogsaa
der den Rejsende vil gjenfinde mange af Østlandets
Bekvemmeligheder.

*



II.[1]

Sogningen er et livligt Folkefærd. Udrustet med et kraftigt
og smidigt Legeme, er han skikket til at udholde de
Besværligheder og Strabadser, som det uvejsomme, «folkahare» Sogn
paalægger ham under Tilvejebringelsen af det daglige Behov. Navnlig
faar han ikke holde sin Ryg for god til at bære Byrder — bære
i en Udstrækning, som en Beboer af Sletbygden ikke kan gjøre
sig en Forestilling om. Her bæres Hø, Løv, Korn, Potetes, Ved,
Jord, Gjødning — kort sagt næsten alt, hvad der skal
befordres. Man er saa vant med denne idelige Bæren, at man ikke
finder den saa overhaands besværlig, og bliver heller ikke stort
opmærksom paa, at der tilvisse ofte kunde anvendes lettere

[1] Af O. D. i Hamars Stiftstidende, 20. Juli 1877.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0410.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free