Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sogn. II. (O. D. 1877)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Befordringsmidler; derfor gaar gjerne Sogningen og «rugger» under sin
«Hvibør» midt paa den slette Landevej, som om det skulde være
bestemt for alle Tider, at hans Hø paa den Maade skal bringes i
Hus. Naturligvis bæres der dog mindre og kjøres der mere i de
Bygder, hvor man har gode Veje, og hvor Jordsmonnet er af den
Beskaffenhed, at det lettere muliggjør Anvendelsen af
Kjøreredskaber. I den senere Tid har man rigtignok ogsaa paa en kunstig
Maade søgt at overvinde de Vanskeligheder, som den naturlige
Beskaffenhed lægger i Vejen for Hjembringelsen af Markens og
Skovens Produkter. Man strammer en stærk Snor over de bratte
Berghamre eller Urer; paa den øvre Ende af Snoren hægter man en
dertil indrettet Krog, hvori der er fæstet et Knippe Hø, eller hvad
andet der skal bringes nedover, og med Lynets Fart farer dette
nedefter Snoren til den anden Ende, som kan være fæstet mange
hundrede Favne nedenfor, paa den slette Mark.
Dog synes Udførelsen af den daglige Gjerning at koste mere
Arbejde, end det vilde have gjort, om man mere havde kunnet
føre sig til Nytte de Erfaringer, som Mennesket har gjort, til en
lettere Opnaaelse af sine Formaal. Men mangelfuld Oplysning og
ringe Samfærdselsmidler ere Grunden til, at man ikke har lært at
kjende de Erfaringer, man kunde finde Anvendelse for, og gammel
Vane er Grund til, at man ikke altid anvender, hvad man ogsaa
kan have lært at kjende. Det er ikke frit for at betragtes — af
gamle Folk især — som en Forseelse eller ialfald som en
Ubeskedenhed og Uhøflighed ligeoverfor gammel hævdet Skik og Brug,
at man begynder at bruge noget nyt. Ikke at tale om naturligvis,
at det gamle er bedst; den lille Ubetydelighed forudsættes; og man
slutter da: «So ha de vad adle Daga, og so ska de bli!»
Sogningen maa siges at være praktisk anlagt, men ikke i alle
Retninger; saaledes er han visselig praktisk nok, naar det gjælder
at spare og holde paa, hvad han har, men mindre praktisk, naar
han paa Bekostning af dette, som han har, skal erhverve noget
mere. For Handel synes han især at være anlagt; derfor er her
ogsaa «trakkande fuldt», som Sogningen siger, af Handelskarer, lige
fra de store, saakaldte «Østlandshandlere» — det vil sige dem, som
kjøbe sammen Heste og Fæ og sælge paa de østlandske Markeder —
som kan have en Omsætning af Tusinder, til de smaa Opkjøbere,
der kjøbe Ben eller Filler i markevis. Her tales altsaa ikke om
Landhandlere eller bosatte Handelsmænd. Af Haandværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
