Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trondhjem. III. (L. B. Stenersen. 1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
National-Monument i videste Forstand. Den var ikke alene Rigets største
og prægtigste Kirke; i dens Opførelse tog det ganske Land Del;
den rejste sig som et Mindesmærke over det hele Norges Velmagt.
Her hvilede Landets Skytshelgen, Hellig Olaf; at udstyre Kirken,
der indesluttede hans Levninger, med størst mulig Glands og Pragt
var en Sag, hvortil enhver Nordmand maatte bidrage efter bedste
Evne.
Grunden til Kirken lagdes af Olaf Kyrre, hvis lange, fredelige
Regjeringstid (1066—1093) udelukkende optoges af Foranstaltninger
til Landets Opkomst og Organisation, hvoriblandt ogsaa var, at
Trondhjem fik sin Bispestol og Kristkirke. Og det fulgte af sig
selv, at naar først en større Kirke skulde opføres, maatte den
sættes i Forbindelse med den Plet, der var helliget ved, at St. Olafs
Legeme havde hvilet der. Da Olaf den Hellige var falden ved
Stiklestad, havde Bonden Thorgils bragt hans Lig ind til Trondhjem
og begravet det i en Sandvold ved Elvebredden. Men det varede
ikke længe, førend Helgenglorien straalede om den afdøde Konges
Minde, og allerede det følgende Aar blev hans Lig optaget og
bisat i Klemens-Kirken. Herifra flyttedes det dog senere og stod
nu, paa Olaf Kyrres Tid, i Marie-Kirken. Af Sandvolden, hvor
Liget oprindelig havde været begravet, sprang der ud en Kilde,
hvis Vand helbredede mange Sygdomme. Denne Kilde var
overbygget, og der blev opført et Kapel, hvis Alter stod lige over
Stedet, hvor Liget havde ligget. Paa denne hellige Plet opførte
nu Olaf Kyrre sin Kristkirke, og til denne førtes ogsaa Skrinet
med Olaf den Helliges Lig. Om selve Kirken ved man ellers
kun lidet. Den synes dog ikke at have været særdeles storartet
og maatte snart vige Pladsen for et mere storartet Bygværk.
Man fandt det nemlig nu paa Tide at oprette en egen
Erkebispestol for Norge, hvis Sæde blev Trondhjem. En af de første
Erkebisper var Eystein Erlandsen (1157—1188), en særdeles dygtig
og energisk Mand, der med stort Held arbejdede paa at befæste
den nyoprettede Erkestols Magt og tillige søgte at omgive den med
den tilbørlige ydre Glands. Han havde selv opholdt sig i længere
Tid i Italien og der altsaa havt Lejlighed til at se den romerske
Kirke og dens Udstyr i sin pragtfuldeste Skikkelse. Det var derfor
ganske rimeligt, at han efter bedste Evne søgte at efterligne dette
ved sin Erkestol i det yderste Norden, og en af de Ting, han
først og fremst maatte sørge for, var en Kirke, som bedre end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
