Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trondhjem. III. (L. B. Stenersen. 1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogen af de existerende kunde svare til de Fordringer, man stillede
til en Metropolitankirke. Derfor besluttede han sig til at ombygge
Olaf Kyrres Kristkirke efter en storartet Maalestok.
Den gamle Kirke var, efter alt hvad man kan slutte, en
Basilika eller Langkirke. Da nu Erkebisp Eystein begyndte paa sin
mere storartede Bygning, var det hans Plan at anlægge en
Korskirke; men han opførte dog ikke denne fra nyt af. Han beholdt
nemlig Olaf Kyrres Kirke som Kor eller Østlængde, saaledes at
dens Højalter, der stod over det Sted, hvor Bonden Thorgils
havde begravet Olaf den Helliges Lig, vedblev at være Højalter i
den nye Kirke. Den Del af Kirken, han tog fat paa, var
Tverskibene, og disse fik han bygget færdige tilligemed de to Kapeller,
der springe ud fra Tverskibene mod Øst. Det maa naturligvis
tillige have ligget i hans Plan at opføre den tilhørende Vestlængde;
men saa langt naaede han ikke. Derimod er maaske ogsaa fra
hans Tid den lille Bygning, som ligger paa Nordsiden af Koret,
og som nu ved en Skraagang staar i Forbindelse med Ottekanten
ved Korets østlige Ende. Denne Bygning gjorde Tjeneste som
Kapitelhus, Forsamlingssted for Domkapitlet.
Under Eysteins nærmeste Efterfølgere stod Arbejdet enten
ganske stille eller gik kun langsomt fremad; først Sigurd
Endridesen, Erkebisp fra 1231 til 1252, drev det videre med Kraft. Om
ham heder det i Haakon Haakonsens Saga, at han lagde
Grundvolden til Kirkens vestre Skib. Han naaede dog ikke at føre
Bygværket til Ende; han døde allerede fire Aar, efter at det vestlige
Langhus var paabegyndt. Først hen ved 30 Aar senere, under
Erkebiskop Jon, blev Kirken i sin Helhed færdig. Dette er dog
ikke at forstaa paa den Maade, at Bygningen nu i alle sine enkelte
Dele var saa fuldstændig færdig, at Arbejdet dermed var afsluttet.
Det er endog et Spørgsmaal, om enkelte Ting, som Vestfaçadens
Taarne, nogensinde ere blevne færdige i den Skikkelse, som efter
Bygningens hele Stil og Forhold egentlig maatte udkræves. En
Del af Kirken synes ogsaa først at være tilbygget 40—50 Aar
efter Erkebiskop Jons Tid, og det den Del, som for Tiden er det
aller smukkeste og prægtigste af hele Kirken, nemlig Ottekanten
bag Koret. Rimeligvis er denne tilføjet af Erkebiskop Eilif
(1311—1332), som altsaa, for at sætte denne nye Tilbygning i
Forbindelse med Kirken, maa have nedrevet Korets tidligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
