Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarkens Natur. (Th. M. Fries. 1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fjelde med sneklædte Tinder, og som ikke sjelden brat styrte sig
ned i Havet; men han finder tillige ved Fjordenes Strandbredder
og i de mellem Fjeldene bugtende Dale grønne Lunde, der
gjenlyde af Fuglenes muntre Kvidren; et blomstersmykket, grønt
Grønsværsteppe dækker Bjergenes Skraaninger, og fra en skyfri Himmel
sender Solen sine klare Straaler og fremkalder en næsten trykkende
Varme — altsammen noget, som kun lidet minder om et Land
ovenfor Polarcirkelen, nær Europas nordligste Punkt. Aftenen
kommer; men Solen vedbliver at sprede et blegt Skjær over Havets
sagte vuggende Bølger; Uge efter Uge kredser den om paa
Himmelhvælvingen uden at synke ned under Horizonten.
Men ikke altid viser den arktiske Sommerdag sig i dette
indtagende Lys. Finmarken er i denne, som i mange andre
Henseender, Modsætningernes Land; hurtige Temperatur-Vexlinger
indtræde ikke sjelden; den klare Himmel overdrages hurtig af
regnsvangre Skyer, eller en tæt, undertiden næsten sortblaa Taage
indsvøber alting i et næsten kaotisk Mørke. Den trykkende Varme
afløses af Kulde, og endog ved Midsommer tid er man ikke sikker for paa
en mindre behagelig Maade at overraskes af Nattefrost og Sne.
Under sædvanlige Forhold kan man dog ikke klage over Sommerens
Beskaffenhed deroppe, og dens Skjønhed paaskjønnes ogsaa dobbelt
af den, som har gjennemlevet, eller som imødeser den lange og
mørke Vinter. Kun dette kan med god Grund fremkalde Klage,
at Sommerens Glæder fly saa hastigt; thi først med Juli Maaned
kan man regne at den begynder, da Sneen i Dalene neppe før er
bortsmeltet, og allerede i Slutningen af August er Aarets Vegetation
vundet saa langt frem i sit Kredsløb, at Høsten maa siges at være
indtraadt.
Anderledes viser et Finmarks-Landskab sig i Vinterdragt.
Vistnok raader her da ved Kysten ikke en saa skarp Kulde, som
Sydboens Fantasi lægger did, idet Havet aldrig, undtagen i de inderste
Bugter af Fjordene, er isbelagt, ligesom Polarisen først begynder
en 30—40 Mil nordenfor Nordkap, og Temperaturen aldrig falder
til en saadan Kuldegrad, som næsten hvert Aar forekommer i
Sveriges Hovedstad. Derimod møde vi her forfærdelige Storme,
der ofte føre med sig umaadelige Snemasser, samt det stadige Mørke.
Om hines Voldsomhed paa Steder med en mindre beskyttet
Beliggenhed kan man neppe gjøre sig nogen Forestilling. Paa Vardø,
der ligger paa en nøgen Klippe i Havet og derfor er givet til Pris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
