Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarkens Natur. (Th. M. Fries. 1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Vindenes Leg, har man Exempler paa, at Mennesker af Stormen
ere blevne slyngede ud i Havet; paa andre Steder ved man at
fortælle om Baade, der ere blevne løftede op fra Vandet og førte lange
Stykker gjennem Luften, om Huse, der ere kastede ud i Havet, om
nedblæste Kirketaarne og lignende. Paa andre Steder, hvor høje
Fjelde danne Værn mod Stormenes voldsomme Angreb, er man
dog beskyttet mod saadanne Hændelser, og det er ogsaa paa slige
Steder, at Menneskenes Boliger fortrinsvis ere blevne opførte.
Med langt større Rædsel end paa Stormene tænker dog
Sydboen paa det lange Vintermørke. I ni Uger ikke at skulle faa se
en Solstraale, men være omgivet af et stedsevarende Mørke, staar
vel for de fleste som en haardere Prøvelse, end man kan vente,
Mennesket godvillig vil underkaste sig. Imidlertid er ogsaa i saa
Henseende de almindelige Forestillinger i høj Grad overdrevne; thi
da Solen ved Middagstid aldrig staar synderlig dybt under
Horizonten, saa fremkommer herved, i Forening med Maanelyset, en
stjerneklar Himmel og Reflexen fra det hvide Snedække, en
Lysning, der ialtfald paa Klarvejrsdage er tilstrækkelig til, at man en
Times Tid kan faa slukke Lampen. De pragtfulde Nordlys, som
ikke sjelden flamme paa Himmelen, bidrage vel ikke synderlig til
at gjøre det lysere, men de frembyde derimod et Skuespil af den
skjønneste og mest omvexlende Art. At imidlertid Solens
Tilbagekomst imødesees med Længsel og Utaalmodighed, turde ikke
vække Forundring. Med Glæde iagttager man alle Tegn paa, at
den paany skal hæve sig over Horizonten, med Henrykkelse ser
man henimod Slutningen af Januar den høje og flammende Pyramide,
som den, medens den endnu staar under Horizonten, danner ved
dennes Rand. Snart ser man Fjeldtinderne lue i dens Straaler, og
endelig viser den sig i Husene ved Stranden og i Dalene. Denne
Dag er en Festdag i hele Finmarken, og Kanonsalut fra Vardøhus
Fæstning giver den almindelige Jubel ligesom en offentlig
Godkjendelse.
Finde vi saaledes, at Sommeren i disse Trakter ikke savner sin
Skjønhed, og at ogsaa Vinteren er bedre, end man i Almindelighed
tror, saa gjælder dette ikke om de mellemliggende Aarstider.
Høsten med sine Storme og vexlende Snefald og Regnskurer samt
den lange Vaar med sine idelige Tilbagefald til Vinter kunne ikke
andet end virke nedslaaende, den ene ved Tanken om forsvunden
Herlighed, den anden ved det idelig skuffede Haab om snarlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
