Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarkens Natur. (Th. M. Fries. 1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sommer. Endnu i Maj, ja langt inde i Juni at se Sneskavler lige
nede ved Stranden kan kun opvejes af den Glæde, som det vækker,
naar den virkelige Vaar for fuldt Alvor holder sit Indtog, naar
Birkene i Løbet af nogle Dage klæde sig i et friskt Grønt, og de
smukke Fjeldvæxter fremvise sine i de skjæreste Farver straalende
Blomster. Forvandlingen sker da saa pludseligt, at man næsten
kunde være fristet til at tro, at det var disse Egne, der havde skabt
Sagnet om Heimdal, som hørte Græsset gro. Thi skulde det
nogetsteds lykkes paa denne Maade at opfatte den stærke og rastløse
Virksomhed i Væxtlivets Værksted, saa maatte det være her.
Men om ogsaa Vinterkulden ved Finmarkens Kyster ingenlunde
er synderlig skarp, saa vilde man dog skuffe sig meget, om man
troede, at det samme var Tilfældet i hele Finmarken. Tvertom
viser dette Land sig i denne som i de fleste Henseender som et
Modsætningernes Land, hvor snart sagt alle Fordele have tilfaldt
Kyststrækningen, medens de indre Dele ere blevne mere
stedmoderligt behandlede af Naturen. I disse indre Dele, f. Ex. Kautokeino,
Karasjok osv., viser den arktiske Vinter sig i hele sin
ærefrygtindgydende Barskhed; Kviksølvet fryser ikke sjelden, og flere Uger
i Rad kan denne skarpe Kulde holde sig. Paa Grund af Luftens
Stilhed og ringe Fugtighed bliver den dog mindre følelig end en
meget mindre Kulde ved den stormfulde og fugtige Havbred.
Naturligvis er det den Omstændighed, at Havet her ikke gjør sin
Indflydelse gjældende, der fremkalder denne strengere Vinterkulde
i de indre Trakter, ligesom den ogsaa betinger Høstens tidligere og
Vaarens sildigere Komme samt en højere Sommervarme end den,
der i Almindelighed raader ved Kysten.
Vende vi os nu til den herværende Vegetation, da indse vi
endnu tydeligere Vanskeligheden af at give en Skildring, der passer
paa Finmarken i dens Helhed. Thi i lige høj, om ikke højere Grad,
end da Talen var om Klimatet, viser det sig her, at vi befinde os
i et Modsætningernes Land. I hver Fjeldegn viser der sig skarpt
begrændsede Vegetations-Zoner, der i bestemt Orden og efter
bestemte Love følge efter hverandre. Saa er ogsaa Tilfældet i
Finmarken; men det maa mærkes, at den evige Sne her begynder
allerede ved 3000—3500 Fods Højde over Havet, samt at som
Følge heraf den øverste Grændse for Trævegetationen her ligger i
en ikke synderlig stor Højde over Havfladen. De noget højere
liggende Fjeldsider vise sig derfor aldeles træløse; men ved Fjordenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
