Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Sejlads i Finmarken. (Skillingsmagasinet. 1869)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om sine gamle Forældre, som snart skulde sidde sønneløse tilbage.
Han havde slynget Hænderne om den stærke Herbert Wibes Hals,
og en lang Tid græd han bitterlig; men senere forsonede han sig
med sin Skjæbne og ventede med de Øvrige, fattet og hengiven,
paa Dagens Frembrud. Denne kom, men bragte ikke de Ulykkelige
nogen anden Forandring, end at de bedre kunde overse sin
fortvivlede Stilling. Klokken 7 om Morgenen kom der rullende tre
tophøje Bølger efter hverandre, som rammede M. lige i Brystet.
Ved den første slap han sit Tag om Wibes Hals og fik Munden
fuld af Vand. Strax efter kom en anden Styrtning, som rev ham
bort fra det Sted, han hele Natten havde indtaget. Nu klamrede
han sig fast til Kjølen, men han formaaede ikke at modstaa den
tredje Brækning, og da Styrtningen var forbi, var han borte. Nogle
Timer efter tog en overhændig stor Sø Tana-Lodsen med sig. Han
var en høj og kraftfuld Mand, iført en Renskinds Finnestak.
Rimeligvis maa det skrives paa denne vandtætte Klædnings Regning, at
de paa Hvælvet gjensiddende havde det uhyggelige Syn at se ham
opretstaaende, med Brystet over Vandet, drive af med Strømmen,
idet han hævede Hænder og Arme imod Himmelen, og i denne
Stilling kom han dem af Syne i Snekaverne. Dagen gik, og Klokken
7 om Aftenen udaandede Faktor Hansen rolig og gudhengiven paa
Hvælvet og skylledes strax efter bort af Søerne. Nu var kun Wibe
og Vringstedt tilbage, Wibe rolig og koldblodig, Vringstedt yderst
nedslaaet, for ej at sige fortvivlet, og en ny Prøvelsens Nat nærmede
sig. Baaden havde nu faaet en anden, om just ikke heldigere
Stilling. Dræggen, som laa i Forstavnen, var under de forskjellige
Duvninger kommen løs og havde fæstet sig i Bunden. Baaden
kunde derfor ikke længer drive nedover Elven med Fjæren, men
derved fik ogsaa Søerne mere Magt til at overskylle den. I Læ
af Baaden blev Wibe var en Sandgrund, som hævede sig, alt som
Søen faldt, og tilsidst blev ganske bar. Den var kun nogle Alen
lang, men det vilde være en Lise at faa bytte den bøjede Stilling
paa Hvælvet med Frihed til at strække sine Lemmer paa Land.
Men mellem Baaden og Banken var en dyb, bred Rende. Wibe er
en dygtig Svømmer; han betænkte sig derfor ikke paa at vove et
Forsøg, uagtet han ikke kunde røre sine krumbøjede og følelsesløse
Fødder, hvis Knæer var aldeles hudløse som Følge af
Fastklamringen til Hvælvet. Han kom lykkelig over Renden; men da han
var kommen op paa Banken, formaaede han først efter længe at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
