Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
I. E. Sars.
Afhængighedsforhold, hvori Norge var kommen. Udentvivl
var han ikke den eneste, som havde læst sig harmfuld i
Arild Hvitfeldts Krønike og udentvivl var der flere, hvem
idetmindste Rigets ydre Ære og Selvstændighed laae paa
Hjerte. For disse maatte nu Statsforandringen i 1660
synes det glædeligste, som kunde hænde; thi, efterat
Rigsraadets Magt var ophævet og Styrelsen lagt i en
Arvekonges Hænder, stode begge Riger i retslig Henseende
fuldkommen sideordnede, og det vilde nu ganske vist have
været uden alt Fundament, om Danmark havde paastaaet
nogen Overhøjhed over Norge. Videre gik neppe denne
Tids Patrioter i sine Fordringer. Foreningen selv var man
vant til; de Ulykker, som vare uadskillelige fra den, kjendte
man ikke noget til; — idetmindste er der intet Vidnesbyrd
derom, — og først i en senere Tid vaktes Tanken om
fuldkommen Selvstændighed. Souverainitetens Indførelse blev
derfor endnu længe efter priist som Norges Befrielse. Den
ophævede det Ydmygende i Foreningens ydre Vilkaar, og
var forresten ogsaa i andre Henseender en til Landets
Velfærd sig strækkende Forandring, som det hedder i Fredrik
den Tredies Brev. Det er bekjendt, hvorledes den
Dansk-Norske Ståt rejste sig efter 1660; Næringsvejene bleve
op-hjulpne, Administrationen og Retsplejen forbedredes,
Stats-indtægterne forøgedes til det mangedobbelte. For en stor
Deel kom nu dette alene Danmark til Gode, da et
over-haandtagende Centralisationssystem trak alle Penge til
Hovedstaden. I andre Henseender derimod blev
Souverainitetens Indførelse endog til langt større Gavn for Norge end
for det øvrige Monarchie.
I Danmark var de priviligerede Godsejere saa mægtige
og deres Antal saa stort, Bondestanden saa fortrykt, at der
udfordredes en Kraft og en Udholdenhed til at ophjelpe den,
som de Danske Enevoldskonger ikke viste sig i Besiddelse
af. Det var kun Adelens politiske Magt, som blev
tilintetgjort i 1660; dens Privilegier derimod vedbleve uforandrede,
ja, Regjeringeus Pengeforlegenhed og Kongernes Forfænge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
