Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen raed Danmark [1537—181 4], 5
lighecl bevirkede endog, at de udvidedes og at
Bondetyranniet saaledes blev mere trykkende end det nogensinde tilforn
havde været. En fiddstændig Udjævning af al Standsforskjel
laa ikke i hiin Tidsalders Aand, og vilde desuden i et Land
som Danmark, hvor Adelens sociale Magt var grundet paa
Samfundets hele indre Udvikling, ikke paa udvortes
Forrettigheder alene, have mødt næsten uoverstigelige Hindringer;
men det syntes dog at maatte være en for Enevoldskongerne
naturlig Politik, at indskrænke Privilegievæsenet
saameget som muligt, og at ophæve Bondestandens Ufrihed, uden
hvilket ingen kraftig Fremadskriden var muelig. Istedet
derfor lod Fredrik den Tredie sig nøje med sin let rundne
Sejer over Rigsraadet og med de forøgede Indtægter, som
denne indbragte ham. Hans Eftermand søgte at give sit
Hof en større Glans og at danne en Modvegt mod det
gamle Aristocraties Indflydelse ved at oprette en højere,
fordetmeste afTydskere bestaaende, Adel med Titel af
Grever og Baroner og med endnu større Privilegier end den
gamle nogensinde havde havt. Greverne og Baronerne flk
Kaldsret, Birkeret, Hals- og Haandsret over sine Bønder,
en udvidet Jagtret, Tiendefrihed og Skattefrihed ikke blot
c ’ O
for sine Hovedgaarde, men ogsaa for en stor Deel af det
O ’ o
samme underliggende Bondegods; deres Lehn fritoges al-
CC O " o
deles for at staae under Amtmændene, idet Rettens Pleie,
Skatternes Oppebørsel, Udskrivningen til Krigstjeneste m.
m. besørgedes ved Grevernes og Baronernes egne Tjenere,
hvoraf Følgen var, at Bonden hverken turde klage over sin
Husbonde eller kunde faae Ret over ham. Men
fornemmelig bidrog den kortsynede Finanspolitik, som Regjeringen
under Christian den Femte slog ind paa, til at forøge de
priviligerede Godsejeres Antal og Magt. De af sine
Herremænd ved overdrevne Afgifter og vilkaarligt opskruet
Hoverie udsugede Bønder formaaede neppe at udrede Skatterne
til Staten, som bleve dem paalagte efter Souverainitetens
Indførelse og for hvilke de hidtil for en stor Deel havde
været fritagne. Regjeringen valgte paa Grund heraf den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
