Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
I. E. Sars.
Udvej at gjøre Sædegaardsejerne ansvarlige for hvad deres
Bønder havde at erlægge til Statscassen. Derved sikkrede
oo
den vistnok sine Indkomster, men formindskede dem tillige
og blev i sin fremtidige Politik bunden til Herremændenes
Interesse, hvis Privilegier den ikke blot maatte stadfæste,
men ogsaa udvide ved nye. En Følge heraf var det ogsaa,
at Regjeringen, istedetfor at indskrænke, saavidt mueligt,
det priviligerede Jordegods, hvad der syntes at være det
naturlige, tvertimod af al Magt befordrede Oprettelsen af
nye Sædegaarde, for saaledes at kunne gjennemføre sit
System med Hensyn til Skatternes Oppebørsel over det hele
Land og for at raade Bod paa Jordegodsets Synken i Priis
som Følge af de høje Skatter. Forordningen af 28 Jan. 1682
tillod Borgerlige at kjøbe og besidde Sædegaarde, uden at
disse derfor tab’te sin Skattefrihed eller øvrige Privilegier.
P> O
Ved en anden Forordning blev der bevilget Skattefrihed til
O O
Enhver, som vilde indestaae for Skatterne af 200 Tdr.
Hartkorn af det Bondegods, som han ejede. Dette havde til
Følge, at der blev oprettet flere hundrede nye Herregaarde,
hvis Besiddere i Hensyn til den Magt, som de havde over
sine Bønder, ikke gav det gamle Aristocratie noget efter.
7 o O o
At Landets Velstand under saadanne Omstændigheder ikke
kunde gjøre store Fremskridt, er indlysende. Regjeringen
arbejdede vel paa at ophjælpe Næringsvejene og at forbedre
Administration og Retspleje; men de velgjørende Følger
heraf strakte sig kim til en liden Deel af Folket, da
Bondestanden, saalænge den var et værgeløst Bytte for de
priviligerede Herremænds Tyrannie, maatte vedblive at staae paa
et lavt Trin saavel i aandelig som i materiel Henseende.
Langt, heldigere var den Indflydelse, som
Enevoldsmagtens Indførelse flk paa Udviklingen af de Norske
Samfundsforholde. Medens Adelskab og Standsforrettigheder udvide-
O O
des i Danmark istedetfor at indskrænkes, blev Norge
saagodtsom ganske befriet derfor og det i et forholdsviis kort
Tidsrum. Men Privilegierne vare her saa lidet rodfæstede,
Adelen saa lidet betydende, at den samme Reform, som i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
