Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
I. E. Sars.
ved Indgiftning i Norske adelige Familjer, ved Arv eller
Kjøb fra disse, og havde saaledes fra gammel Tid været i
Adelens Eje, hvorimod kun lidet blev erhvervet paa
Odels-bøndernes eller andre Jorddrotters Bekostning oo- denne
O O
Tilvext neppe opvejede hvad der gik tabt deels ved Salg,
deels ved Afstaaelser til Kronen. I 1625 opgives de
Adelen tilhørende Ejendomme i Xorge at have udgjort 11800
Tdr. Hartkorn (5900 Skippund Tunge), altsaa ikke langt
fra Syvendeparten af Rigets samlede Jordegods; men paa
samme Tid udgjorde Adelsgodset i Danmark over 200000
Tdr. Hartkorn eller næsten det halve Land. — Lidet
betydende ved sit Antal og sine Besiddelser var den Norske
Adel det endnu mindre ved sine Privilegier. Det er en
Selvfølge, at de fra Danmark indvandrede adelige Familjer
ikke, saaledes som de indfødte, lode sig nøje med „at agtes
og holdes som andre Odeismænd," men at’de arbejdede paa
at opnaae den samme „Frihed," som deres Stamfrænder og
Standsbrødre i Danmark var i Besiddelse af. Disse
Bestræbelser bleve heller ikke ganske uden Frugt. Skattefri-
O O
heden for deres Hovedgaarde, som var dem bevilget ved
Forordningen af 14 October 1582, indskrænkedes vistnok i
O J
1639 saaledes, at den kun skulde gjælde gamle Sædegaarde,
som i 40 Aar eller derover havde været i Adelens Eje,
derimod ingen ny oprettede; men til Gjengjæld blev der
efterhaanden tilstaaet dem flere andre Privilegier, og blandt
disse navnlig i 1616, 1648 og 1649 Skattefrihed for deres
Ugedagstjenere eller de Lejlændmger, som boede nærmest
Hovedgaarden i det samme Sogn og som forrettede det paa
Hovedgaarden dagligt forefaldende Arbejde, samt endelig
Hals- og Haandsret over disse tilligemed Sigt og Sagefald,
„og al anden Herlighed lige med Adelen i Danmark." Det
er imidlertid langt fra, at dette sidste Udtrvk maa forstaaes
efter Ordene, og at de Norske Herremænd i Virkeligheden
ved de nævnte Privilegier havde opnaaet den samme
„Frihed" som deres Standsbrødre i Danmark eller endog blot
en Skygge af den Magt, som disse udøvede over sine træl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
