Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1 537 —181 4], 9
bundne, forkuede Bonder. Hals- og Haandsretten*) blev
en ny Indtægtskilde for dem, men gav dem ingen Adgang
til vilkaarlig og lovlos Fremfærd mod deres Lejlændinger,
da den ikke var forbunden med særegen Jurisdiction eller
Birkerettighed og det derhos udtrykkelig bestemtes, at „de
ikke maatte oppebære højere Bøder end Loven tillod, og
at de overhovedet i alle Rettergangssager samt andre Til-
O C O
fælde skulde rette sig efter Norges Lov uden nogen
Excep-tion ved Danske forundte Privilegier." Herremanden i
Danmark derimod havde i egentligste Forstand „Hals og Haand"
over sine Bønder. Han kunde mishandle, udsuge, straffe
dem efter eget Tykke; hans Rettigheder vare saagodtsom
ubegrændsede, hans Undergivne et værgeløst Bytte for hans
Tyrannie, og, hvor Vornedskabet fandt Sted, enddog en
Ejendom, der kimde sælges og kjøbes som andre Varer.
Denne Magt var grundet paa de i Danmark fra Oldtiden
af bestaaende feudale Institutioner, hvoraf der i Norge
aldrig har været Spor; Adelsvælden, Stavnsbaandet og
Vornedskabet ligesaa dybt rodfæstede i Danmarks Historie og
Samfundsudvikling, som Bondestandens Frihed og Ligheden
for Loven var det i Norges. Adelen i det sidstnævnte Land
kunde saaledes ikke ved noget Privilegium opnaae en
lignende vilkaarlig Myndighed over sine Lejlændinger, som
dens Standsfeller i Danmark var i Besiddelse af, saalænge
Samfundet bevarede sit oprindelige demokratiske Grundlag
og saalænge den nationale Lovgivning, der værnede om
enhver Samfundsklasses Rettigheder og borgerlige Frihed,
Ö O o o 7
ikke blev omstyrtet. Men noget Forsøg herpaa skete der,
som sagt, aldrig. Odelsretten, hvorved det Bondestanden
tilhørende Jordegods bevaredes fra at gaae over i adelige
Jorddrotters Eje, forblev urokket, og Odelsbønderne ejede
i 1660 en langt større Deel af Landet end baade Kirke,
c ’
Krone og Adel og ikke langt fra saameget som disse tre
*) Ved denne forstodes, som bekjendt, Adelens Ret til at lade
sine Bønder gribe og tiltale for Domstolene samt til at
oppebære de Bøder, hvori de bleve dömte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
