Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1 537 — 1814]. 57
tvende Gange forsømte sin Sognekirke uden lovligt
Forfald. Men ved saadanne Midler lod der sig neppe meget
udrette. Hvor liden Ærbødighed Almuen havde for Kirken og
Religionens ydre Symboler, kan sees af mange Vidnesbyrd.
Efter hvad Sagnet beretter, skal det enddog have hændt,
at Prester bleve ihjelslagne under sin geistlige Forretning;
paa Synoden i Stavanger 1573 klagede Presterne over, at
de bleve truede og undsagte, naar de forrettede sit
geistlige Embede, enten Prædiken eller Bandsættelse, og
Superintendenten Jørgen Erichsen, som havde maattet forsyne
sig med et kongeligt Beskjærmelsesbrev, hvori der truedes
med Straf for dem, som „understod sig at fejde eller
overfalde ham eller hans Tjenere", beretter, at Bønderne kom
drukne til Kirke og „steller dem noget sælsomt baade
imod Superintendenten selv, naar han kommer i Visitats,
og imod Sognepresten*)". I et Kongebrev af 1620 omtales
det ogsaa, at Thelemarkingerne håvcle for Skik at sætte sig
ned hver Helligdagsaften til Drik og Sviir, og holde paa
dermed den hele Nat, saa at de kom „velbeskjænkede" til
Kirke, hvor det da ikke kunde gaae meget ordentlig til. —
Kirken og Religionen var imidlertid paa denne Tid det eneste,
hvorfra Almuen kunde hente Oplysning og Vækkelse for
sit aandelige Liv: selv den blot udvortes Religiøsitet skulde
have udøvet en formildende Indflydelse, som ikke kunde
finde Sted, saalænge det venlige Forhold mellem Prest og
Menighed ikke var gjenoprettet. Billedet af Sedernes
Tilstand i denne Periode, de mange Træk af en næsten
hedensk Grusomhed og Almuens vilde Skikke vidne ogsaa
tydeligt heroin. Et saadant Træk er t. Ex.
Gudbrands-dølernes Fremfærd mod de fangne Skotter efter Slaget ved
Kringlen 1612. Skjønt disse ingenlunde, som det hedder
i Visen, havde „skjændt og brændt, hvor de foer frem",
bleve de dog nedskudte Dagen efter paa nogle faae nær,
idet Bønderne sagde til hverandre, efter hvad Sagnet be-
*) Norske Herredagsdomme, Retterbod af 2 3 Aug. 15 78.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
