Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
I. E. Sars,.
retter, at „Kgl. Majestet havde nok at føde disse"*). Peder
Claussøn omtaler i sin Norges Beskrivelse de mange rige
" <T5 o
Bønder, som fandtes i Thelemarken; men, tilføjer hau,
„de kunde være rigere, dersom de med deres svare
umaadelige Drik og Gjæstebud, og, som der gjerne medfølger,
store Brødepenninge for Hug og Slag, Mord og Manddrab,
Hoer og andre Synder, som de bedrive, det selver ikke
forspilde". „Bondealmuen", fortæller Pontoppidan i Norges
naturlige Historie, „holdt længe ved den grusomme point
d’honneur, som sættes i Knivgang eller at tvende, som
vilde stille deres hidsige Blod, spændte Bælte, og hagede
sig saaledes sammen, før de drog Kniven ud, at de ikke
skiltes ad uden een af dem blev dræbt eller idetmindste
dødelig saaret. Denne hedenske Skik var, indtil Midten af
forrige Seculo, saa gjængs, at det hedder, at en
Bondekone gemeenlig tog Mandens Liigskjorte med, naar hun
fulgte ham til Bryllups, efterdi saadan Samqvem aldrig
endtes uden en Buus eller Rusen uden Slagsmaal, men
Slagsinaalet sjelden uden eet eller flere Mord, hvorfor
Cantsler Jens Bjelke, som af al Magt arbejdede paa denne
Mordaands Dæmpelse, lod befale, at enhver Mand, naar
Maaltidet var endt, og førend man havde faaet formeget
at drikke, skulde udlevere sin Kniv til Lehnsmanden eller
en anden Øvrighedsperson. Men mange forsynede sig af
den Grund med dobbelte Knive, og det er ikke ret længe
siden, at denne Synds Levninger har yttret sig i Lærdal
og paa nogle andre Steder." Som bekjendt, blev dengang
de fleste Forbrydelser, og deriblandt ogsaa Mord, Drab
og allehaande Legemsfornærmelser udsonede ved Bøder,
der tilfaldt Kongens Kasse og udgjorde en betydelig Deel
af de offentlige Indtægter. Lehnsregnskaberne fra det
sextende og syttende Aarhundrede indeholde paa Grund
heraf en Slags Criminalstatistik, og i denne’vil man ved
*) Sign. Nye Bidrag til Kalmarkrigens Historie i Norske
Samll. II. 288—89.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
