Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
I. E. Såre.
seer, opført paa en temmelig løs Grund, men vinder dog i
Sandsynlighed ved at sammenholdes med lignende
Opgivelser for andre Dele af Landet. Kirketienden af
Gudbrandsdalens, Hedemarken og Østerdalens, Soløer og Øvre
Romerikes, Nedre Romerikes, Øvre Borgesyssels, Nedre
Borgesyssels, Brunlas, Tønsbergs, Bragernes, Hadeland og
Thotens, Valders og Hallingdals Provstier — altsaa det
hele nuværende Christiania Stift med Undtagelse af
Bratsbergs Amt — beløb sig i Aarene 1629 og 1630, hvilke
begge, som ovenfor bemærket, ikke vare under Middelsaar,
til resp. 5600 og 6150 eller gjennemsnitlig 6000 Tdr.
Lægger man end en Trediedeel saameget hertil — og mere
end en Trediedeel af Avlingen kan dog neppe antages at
være unddraget Tiendeafgift — altsaa 9000 Tdr., saa
bliver dog derefter den gjennemsnitlige Kornproduction af
Akershus Lehn kun 270000 Tdr. For nærværende Tid
kommer meget over, det halve af Landets Kornavling paa
hine Districter [nemlig efter de statist. Tabell, for 1855
2000000 af 3,800000 Tdr.], og saaledes kunde man slutte, at
Landet paa hiin Tid neppe har produceret over 500000
Tdr. Men herved maa tages i Betragtning, at Agerbruget
er gaaet hurtigere fremad i Akershus end i de øvrige
Stifter, hvor det har flere Vanskeligheder at kjæmpe imod,
og at saaledes Forholdet dengang har været noget
anderledes end nu. Det kan imidlertid ansees som sikkert, at
Norges Kornproduction i Begyndelsen af det syttende
Aarhundrede ikke har oversteget en 6 å 700000 Tdr. og
dette bestyrkes end yderligere ved de ovenfor meddeelte
Opgaver over Udsædens Størrelse, hvoraf det fremgaaer,
at flere af Norges bedste Kornbygder endnu ved
Souverainitetens Indførelse neppe frembragte en Sjettepart af hvad
de nu frembringe. Spørgsmaalet bliver dernæst, hvor stor
Norges Kornavling var ved Slutningen af den her
omhandlede Periode. Thaarup i sin Statistik 2den Deel (1813)
og Pram i Skand. Lit. Selsk. Skr. 1811 anslaaet’ den til
2,600000 Tdr. At dette er meget for højt beregnet, seer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
