Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1537 — 1814]. 111
man strax, da det endog overstiger, hvad Landet antages
at have avlet i 1835. Som bekjendt, var imidlertid
Fremgangen fra 1800—1835 ikke stor, og man kan derfor trygt
ansætte Norges gjennemsnitlige Kornavling i Slutningen af
forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede til henved
2 Millioner Tønder.
Agerbruget stod vistnok dengang endnu paa et meget
lavt Standpunct. Det nød liden eller ingen Opmuntring
fra Regjeringens Side, som i sine Bestræbelser for at
ophjælpe Monarchiets Velstand som oftest lod sig vildlede af
det umodneste Projectmageri, og de patriotiske Selskaber,
hvis Maal var at virke for Landhusholdningens Forbedring,
begyndte først mod Slutningen af denne Periode sin
gavnlige Virksomhed. Det havde at kjæmpe med mange
Hindringer foruden dem, som en ublid Natur lagde ivejen.
Odelsretten nævnes som en af de værste blandt disse. Der
blev i forrige Aarhundrede gjentagne Gange arbejdet paa
at faa den ganske afskaffet, men det opgaves af Frygt for
at vække Bøndernes Uvilje, og, skjønt den forlængst havde
ophørt at være det uvurderlige Værn om Folkefriheden og
Bondens Selvejendom som den engang var, kan man dog
ikke beklage dette, af Hensyn til den store Betydning som
den endnu havde i national Henseende. Mindre Skaansel
fortjente Jordfællesskabet, hvorunder navnlig det
Vestenfjeldske leed; desuagtet gjordes der intet Skridt for at faae
det ophævet i Norge, men vel i Danmark. En anden
Hindring for Agerbrugets Fremme, hvorover der i forrige
Aarhundrede som tildeels endnu hyppigt klagedes, var
Bondens Fordomme mod alt nyt og Utilbøjelighed til at gaae
ind paa enhver om end noksaa gavnlig Reform. Denne
havde igjen væsentlig sin Grund i Mangel paa Oplysning,
og vi have allerede seet, hvor lidet Regjeringen * brød sig
om at fremme den Norske Almues Oplysning. Tienden,
som paa de fleste Steder lige indtil Midten af forrige
Aarhundrede udrededes efter Avlingens Størrelse, blev
derved en af de skadeligste Byrder paa Landmanden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
