Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
have dem til slaver i England. Mod dette uvæsen greb kong Erik ind, idet han
i 1429 sendte en biskop, sandsynligvis englænderen Jon Craxton i Hole, til
England, hvor biskopen for byen Lynns kjøbmandsgilde (Trinity Guild)
anklagede flere af byens kjøbmænd for denne afskyelige trafik. De anklagede
blev indkaldt, og det viste sig, at flere kjøbmænd havde ført baade gutter og
piger med sig.»
At denne slavehandel ikke bare har vært drevet på Island, men også i
Nord-Norge går fram av den traktaten som den norske konge, Erik av
Pommern, sluttet med Henrik VI, i 1432. Etter denne traktaten måtte den engelske
konge forplikte seg til å sørge for at de menn og kvinner som englenderne
hadde bortført fra Island, Finnmark og Hålogaland blev satt i frihet og at det
skulle betales bot for alle nordmenn som urettferdig var drept av englenderne.
Denne traktaten gir oss et levende billede av hvorledes englenderne har
opptrådt overfor Norge.
Etter denne traktat skulle en tro at slavehandelen ville opphøre, men den
gamle trafikken fortsatte, på tross av traktaten. Om dette heter det i professor
Tarangers «Norges Historie» (Bd. in, 2, s. 51):
«Imidlertid synes den engelske trafik paa Island atter at have slaaet ind i
de gamle spor, og den 23. oktober 1443 klager (den norske konge) Kristoffer (av
Bayern) til Henrik VI over, at englænderne paa den mest inhumane maade
beskatter og udplyndrer hans undersaatter paa Island og fører dem til
armodens afgrund. Men ikke det alene; de hober ondskab paa ondskab, idet de
bortfører de udarmede indbyggere fra deres fædreland til fremmede lande, uagtet
ikke blot landsloven, men ogsaa den romerske lex Fabia om menneskerov (Dig.
48, 15, Codex 9, 20) og det romerske keiserrige truer sligt med strengeste
livsstraf. De saaledes bortførte holdes derefter i ægyptisk trældom ikke alene i
strid med kongens egen ret, men ogsaa mod kristendommens pligter,
humanitetens instinkt og fromhedens medfølelse, som helt og holdent foragtes og sættes
tilside.»
Også denne gang lover den engelske konge å rette på forholdet, men den
umenneskelige trafikk må ha fortsatt ennå i flere år, for den 26. november
1450 får islendingene hos kong Kristjern utvirket «den lange retterbot» som
forbyr utlendinger å føre gamle eller unge bort fra landet.
I 1467 overfalt engelske islandsfarere kongens hirdtjore Bjørn Torleivson,
som ble drept sammen med 7 av sine svenner. Prof. Taranger eier herom (Bd.
IH, 2, s. 133):
«Voldsmændene røvede alt hans gods, opbrændte hans huse, bemægtigede
sig kongens skat og herjede store dele af landet med ild og sverd. Hirdtjorens
lig tog de med sig og kastede det i sjøen. Hans enke, en hugstor kvinde af
gammelnorrøn art, samlede nu folkehjælp, fik sin søn udløst af fangenskabet,
iførte sig karmandsklær og tog hevn over ildgjerningsmændene.»
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
