Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
siges dogat indbefattes under fællesnavnet Pike fjeldet, der
forekommer i skrifter fra det 18de aarh. og fremdeles kj endes i de tilstedende
bygder, men ikke anføres paa de nyere karter; disse meddele derimod
navnene for enkelte af de mindre høider, som bæve si" lidt paa disse dele
af plateauet, Stang aa s (188 m.), Demmehøg d a (179 m.) og
Medbø-høgda (189 m.).
Fra disse sydlige høisletter udgaar der, som før nævnt, mod n.
og n.v. to høidebælter, der indeslutte de høieste punkter inden
Smaalenenes amt. Det første af disse gaar langs rigsgrænsen, op
til amtets nordligste del, og er ved det fredrikskaldske vasdrag
delt i to ligeløbende høidedrag, af hvilke det vestlige mod vasdraget
ender i en oftest brat, men ikke høi fjeldvæg. Det andet, noget lavere
høidebælte strækker sig fra Femsjøen mellem Isesjøen og
Degernes-bygden gjennem Yarteig, afbrydes her af Giommen, men fortsætter sig
i samme nordvestlige retning gjennem Tune, Vaaler og Hobøl, hvor
det danner skillet mellem Mossevasdragets og Giommens dalfører.
Den mellem Fredrikshaldsvasdraget og Sverige løbende ryg, der
forøvrigt afbrydes ved Otteidets forsænkning, har en i det hele
temmelig jævn høide; fra Bikjeula og Rivekrakken er der paa en
længere strækning ikke noget punkt, der rager op over 250 m., men
længere i n. er der langs rigsgrænsen, navnlig i Rødenes, en del
betydeligere høider, som Joareknatten (295 m.), Kubbebakken (278 m.),
Galtedalsfjeldet (279 m.) og Svartvashøgda (279 m.). Lige
ved Rødenessjøen ligger Jørnekaugen (216 m.), hvorfra der
frem-byder sig en vakker udsigt over den største del af Rødenes. Mellem
Rødenessjøen og Rømsjøen, hvor der jævnlig forekommer høider paa
250—270 m., ligger Hauglivasknatten (294 m.), Krokslottet
(256 m.), Risenhøgda og Ulsbykastet (301 m.). Omkring
Rømsjøen, i amtets nordøstligste hjørne, forekommer der flere aaser af
samme og større høide, og deriblandt er Smaalenenes høieste
punkt, Kattebuheia (351,5 m.).
Denne fjeldryg fører i sine enkelte dele forskjellige navne. Saaledes
har man i s. Yängsfj eldet, længere i n., mellem Ørjeelven og Sverige,
Haafjeldet og i ø. for Rødenessjøen Klundsaasen og Krokfjeld.
Men disse navne betegne ingen forskjel i fjeldenes bygning eller nogen
adskillelse mellem de enkelte dele.
Paa vestsiden af det fredrikshaldske vasdrag gaar der et
tilsvarende høidedrag af det, som findes paa den østlige side. Mellem de
mere fremtrædende punkter kunne her nævnes Kraakeguldfjeld
(243 m.) i Berg, Bergrøten (280 m.), Tormogrøten (242 m.) og
Linnekleppen (331 m.) i Aremark, den sidste paa grænsen mod
Rakkestad; Husaasen (239 m.) paa Rødenessjøens vestlige side,
— videre Bjørkebruhøgda (290 m.), Høgrosaasen (273 m.>,
Hyaasen (257 m.) og Yikebyaa^en (293 m.), samtlige i Rødenes paa
grænsen mod Eidsberg, samt endelig Jonsvashøgda (311 m.) og
Hekollen (295 m.) i Eidsberg li., den sidstnævnte med vid udsigt. I
den østlige del af Eidsberg, Hærland sogn, ligger ogsaa
Hungerklev-aasen (277 m.) og Borgaasen (276 m.). Længst i n. udsender
den her beskrevne høideryg en arm i nordvestlig retning, der gaar
vestenom Hemnessjøen og som i Opskot (332,5 m.) har’sit høieste
punkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
