Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lav vandstand kan elven vades ovenfor Porsnes; mundingen omgives af
store ører og opdæmmet land.
Femsjøen og Asperen, tildels ogsaa Aremarksjøen, have enkelte øer,
deriblandt Storøen i Femsjøen (0,26 km2), Løvøen og en anden ø i
Asperen (tils. 0,55 km2), hvorimod saadanne saagodtsom ikke forekomme i de til
vasdragets øvre del hørende indsøer.
Paa sit løb gjennem Smaalenenes amt modtager vasdraget kun faa og
lidet betydelige tilløb, hvorimod det har endel saadanne indenfor Akershus
amts grænser, hvor vasdragets nedslagsdistrikt er adskilligt bredere end i
Smaalenene. I Akershus amt optager hovedelven fra v. den lille elv, der
løber ud af den nordlige ende af Hemnessjøen (Ygderen), af hvis
bredder en mindre del tilhører Smaalenene.
Rødenessjøen (eller Ørjesjøen) optager fra ø. i sin nordlige del
Risenelven (13 km.), der gjennemstrømmer skovvandene Lille og Store
Risen (4 km.), og i sin sydlige del Sukkenaaen (10 km.), der kommer
fra dalene omkring Galtedalsrøsen samt fra v. Vikebvbækken (7 km.),
Østenbyelven (9 km.) og Fossumelven (10 km.).
£Ødemarksj øen optager i sin nordlige del fra ø. Bøenselven, der
har et kort løb fra Gjølsjøen (114 m., 5 km., 1 km2), som den forlader i
den nordre ende. Denne indsø ligger parallelt med hovedvasdraget, kun
adskilt fra dette ved en lav, tildels skovbevokset ryg, og faar i n. igjen tilløb
ved, Gjølsjøbækken (Bragerneselven). Vasdragets hele længde er 9 km.
Aremarksjøen optager i sin nedre del fra ø. Haugebyelven
eller Fosbyelven (16 km.), der udspringer tæt ved grænserøs no. 13.
Asperen optager i sin østlige ende Holmegilselven samt i v
afløbene fra R em nev a n de tfog Troldnestjernet, alle fra s.
Stenselven optager paa venstre side Fj eldbækken, der rinder paa
grænsen mellem Aremark og Id, og G ansel ven, der danner afløb for
Store Ertevand (107 m., 4 km., 3 km2), som ligger paa plateauet i den
nordlige del af Id h.; gjennem Hellesaaen modtager ogsaa Ganselven
tilløb fra et par mindre indsøer, deriblandt det højtliggende Hol vånd
(179 m.).
Femsjøen modtager fra n. nogle mindre tilløb, der gjennemstrømme
de to dalfører, som kaldes Torpedalen; af disse tilløb er det, som rinder
gjennem det østre dalføre og falder ud i søens nordøstre hjørne, det
betydeligste.
Af Smaalenenes amt omfatter vasdragets nedslagsdistrikt Rødenes
hovedsogn med et lidet stykke af Rømskogens annexsogn, det meste
af Aremark h., en del af Id h., Asak annexsogn af Berg h. og
Fredrikshald kjøbstad.
Det fredrikshaldske vasdrag har megen betydning for de egne,
som det gjennemstrømmer, dels ved den drivkraft, som det afgiver til
forskjellige industrielle anlæg, dels som et vigtigt samfærdselsmiddel,
deis ved den derigjemiem foregaaende betydelige tømmerflødning. Medens
den sidste har fundet sted i længere tid, er det først gjennem
kanaliseringen, at vasdraget er blevet brugbart ogsaa i den almindelige
samfærdsels tjeneste; denne kanalisering har ogsaa i meget høi grad
bidraget til at lette tømmerflødningen. Nærmere oplysninger herom
ville findes i de følgende afsnit om skovdriften og samfærdselsmidlerne.
Ved vasdragets kanalisering bleve samtlige dets fem indsøer forsynede
med reguleringsdamme, hvorved der i hver af dem kan holdes en
vandstand, der er 0,si4 m. høiere end den for færdselen nødvendige. I hver
af disse søer opdæmmes vandet i regelen til nævnte høide, for, naar
vandføringen er liden, at forøge tilgangen af vand til de forskjellige brug. Om
vinteren, naar færdselen er stanset, staa søernes samtlige beholdninger i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
