Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
høide af 2,iø6 m. til raadighed for brugene, og de kunne da ved hjælp af
reguleringsdammene afgive det fornødne vand.
Ved kanaliseringen er der valgt et generalplan, efter hvilket høiderne
beregnes. Dette ligger henimod 2 m. under Femsjøens normalvandstand.
I Rodenessjøen er den laveste farbare eller regulerede vandstand 40,473
m. over generalplanet og normalvandstanden 0,314 m. høiere; den absolut
laveste kan gaa ned til ca. 39 m. Flomvandstanden kan stige 1,23 m. over
normal vands tanden.
Af betydelige flomme i vasdraget kjendes bl. a. de i 1743, 1789, 1819
og 1860. Af disse var flommen i 1743 den største, dernæst den i 1860
og den i 1819. Da vasdraget ikke faar tilløb fra høifjeld, er det, efterat
den egentlige vaarsmeltning er foregaaet, ikke udsat for nogen flom, der
foranlediges ved den senere snesmeltning i større høider; de store flomme
kjendes Eer hovedsagelig efter stærke og pludselige regnskyl, og de komme
derfor, naar man mindst venter dem. I 1743 var vandets stigning meget
hurtig; fra de øvre bygder blev der da sendt ilbud til Fredrikshald for at
advare sagbrugseierne i Tistedalen, saaledes at de kunde træfle
foranstaltninger til at redde sine brug, inden flommen naaede derhen. Almuen skal
have været i stor forskrækkelse og have ventet en ny syndflod. Flommen
i 1789 var ogsaa foranlediget ved stærke regnskyl, og ligesaa flommen i
1860, der i de øvre bygder naaede sin største høide den 22de august. Om
vaaren 1861 var der ogsaa en flom, der gjorde megen skade paa
kanalanlægget.
5. Glonunen, af hvis hele løb kun omtrent i/s tilhører
Smaa-lenene, er dette amts vigtigste vasdrag. Fra det punkt, hvor den
træder ud af indsøen Øieren, og til sit udløb i havet — regnet efter
det østre løb indtil sydspidsen af halvøen Øren — hører den paa en
strækning af 70 km. til Smaalenenes amt. Faldhøjden er 102,5 m.
og er hovedsagelig fordelt paa to partier af elveløbet, nemlig 1. fra
Mørkfossen til Vammafossen<(19 km.), hvor faldhøiden er omtrent 70
m., og 2. Sarpfossen, der har et fald af 22 m.
Øieren hører for sin sydlige del (14,29 km2) til Smaalenene, hvor
dens venstre (østre) bred dannes af Baastad sogn (Trøgstad h.) og den
høire (vestre) paa en kort strækning af Hovin sogn (Spydeberg h.).
For øvrigt omgives den af Akershus amt. Bredderne ere
hovedsagelig bratte lerbakker, ved hvis fod der kan skyde lange tanger ud i
vandet. Af disse er Sandstangen, en lang sandrevle, den betydeligste.
Længst i s. danner Øieren en bugt, Mønstret. Giommen rinder
ud af Øieren paa dennes vestre bred, ved sydenden, og gaar først
paa-en kort strækning mod v., omtrent i en ret vinkel med Øierens
længderetning, men bøier derefter i s.v.
Efter sin udtræden af Øieren har Giommen paa 21 km. et trangt
løb mellem bratte, skovbevoksede fjeldvægge, hvor den danner en lang
række af fosse og stryk, som rigtignok for det meste kun ere af
ubetydelig høide, men dog gjøre elven ufarbar og kun paa faa steder tillade
overfart. Bredden veksler paa denne strækning mellem 20 og 40 m.
Mørk fo ss en, der før bestod af to fald, tilsammen paa 4 in.,
hvilke imidlertid ved Øierens regulering blev udplanerede til et
skraa-plan, er den første fos i denne lange række. Elveleiet var her
oprindelig meget trangt og aldeles utilstrækkeligt til at skaffe afløb for de
store vandmasser, som under flomtiderne kunde opsamles i Øieren. For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
