Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at tilveiebringe det fornødne afløb og regulere vandstanden blev der
i aarene efter 1857 foretaget store sprængnings- og
dambygnings-arbeider, med en samlet bekostning af kr. 540 985.
Nedenfor Mørkfossen følger der en mindre strøm ved Fla te
bytangen, den saakaldte Vittenbergfos. Nedenfor denne fos kan
man sætte over Giommen med baad, ialfald ved lav vandstand, medens
der for øvrigt mellem alle disse øvre fald er en overordentlig heftig
og hvirvlende strøm. •
Ha ug landsfossen (1,5 m.) er den næste fos i rækken; derefter
følger Skraaperndfossen (1,5 m.) og Kallemfossen (2 m.). Det
sidste fald deles ved en i midten liggende 0 saaledes, at deD største
vandmængde gaar i v. for denne. Giommen er her sammentrængt i
en rende, der kun er 20 m. bred. Efter disse fald følger en roligere
strækning af elveløbet, der fører navn af Lierfloet, hvor der ved
pladsen Kastet er overfartssted for baade.
Nedenfor Kastet er paa østsiden en stor evje, i hvis bund der paa
gaarden Ek i Askim foregik det store jordfald, Eksfaldet, i 1816.
Lermassen gled ud gjennem hele evjen, indtil den kom ned i Giommen,
hvor den tildels vendte sig opover; ovenfor evjen stansede den først ved
Katteholmen; nedenfor var det ved udglidningen fremkaldte bølgeslag saa
stærkt, at færgen ved Onstadsund blev kastet helt op paa land. Udenfor
evjen dannede der sig af ler, træer og rødder en banke, som endnu laa der
i 1824.
Lierfloet ender i Solbergfossen (4 m.), der undertiden,
tilligemed alle ovenfor liggende fald, har været regnet med til Mørkfossen i
videste forstand. I flomtiden gaar vandet østenom i en rende, der
kaldes Reiersliullet, hvorved der udenfor dannes en ø. Nedenfor denne
fos følger et længere aabent og forholdsvis roligt stykke, hvor elven
navnlig udvider sig ved det omtrent 60 m. brede Onstadsund og
udsender flere store evjer, der muligens ere opstaaede ved gamle jordfald,
om hvilke ingen efterretning er bevaret til vor tid. Saadanne evjer
ere Hovievjen paa høire side, Tømte-, Skaarnd- og Guievjerne
paa venstre. Søndenfor sundet ligger tilvenstre den vældige steunr,
som kaldes Jutulbrua og næsten spærrer løbet; ved laveste vandstand
er den blottet og viser sig da som en række skjær. Nedenfor Jutulbrua
er Nordre Bovimevjen med Saksebøløen.
Onstadsund, 7 km. nedenfor Giommens udløb af Øieren, har fra
gammel tid af været et af de mest benyttede overfartssteder over Giommen.
Af denne grund var det ogsaa i de gamle grænsekriges tid et vigtigt punkt
i militær henseende, hvor der i 1814mellem Langenes og Bovimlandet
var udlagt en pontonbro og ved Langenes opført et brohoved. Efterat der
er kommet bro over Giommen ved Fos sum, benyttes ikke overfartsstedet
saa meget som tidligere.
Nedenfor Langenestangen bliver Giommen atter smalere. Den
optager her paa høire side i Nedre Bovimevjen Lyserenelven
(eller Hauge nel ven) og gaar med ri vende strøm forbi Bi n g s holm en,
hvor den indre linie af Smaalensbanen fører over elven, og danner
derefter Langenesfossen (Præstefossen, Bjørkeskjærfossen (1,5
m.) efter en i løbet liggende holme, ogsaa kaldet Kjelsaasskjæret).
Dette fald er indledningen til en ny række af fosse og stryk. Elven gaar
derfra med rivende strøm ned til Fossum fossen, der har to fald
(paa tilsammen 4,5 m.) og straks nedenfor har et mindre stryk. Nedenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
