Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stryket ved Sandsbugten kan man sætte over Giommen med baad.
Her bøier Giommen, som ovenfor paa en længere strækning bar havt
et sydvestligt løb, om mod s.ø. og gaar saa videre i denne retning.
Derpaa kommer Sandsfossen med et ubetydeligt fald, der,
ligesom flere af de ovenfor liggende, deles ved en liden ø; nedenfor denne
er der rivende strøm med bølgegang ned til Dalafossen (2,5 m.),
og dens fortsættelse, Haltorpfossen eller Kykkelsrudfossen
(8 m.), og endnu lidt længere nede Rudsfossen (4 m.).
Haltorpfossen er ved to øer eller større skjær delt i to arme. Paa østre
side i Rudsfossen bøier bredden lige i øst, hvorved der dannes en
meget stærk bagevje, Rudshverven, der udad begrænses af
Buholmen, et skjær, der i laveste vintervandstand er sammenhængende
med den kam, der danner Rudsfossen. Fra Buholmen gaar elven mere
roligt, uden at den dog kan befærdes, i en strækning af ca. 400 m.
ned til Tobaksøen. Imellem Buholmen, Tobaksøen og østre bred er
der en meget stærk bagevje, som kaldes Rudsevjen. Elveløbet snevres
paany sammen ved Tobaksøen og Sjøliskjærene, der ved lav
vandstand ere landfaste, og derefter følger den ubetydelige Ærterisfos.
Yed pladsen Alvum kommer en ny fos, AJvumfossen, der har
4 fald, og hvis nederste del kaldes Vrangen; disse faids samlede
høide er 9 m. Efter denne følger fra Kastalsbugten et noget
roligere stykke, hvor man kan ro. Denne strækning ender ved Kj
osebogen, hvor der er et ubetydeligt fald; derpaa følger et lignende
paa omtrent 1 m. Den følgende fos er Øvre og Nedre
Vamma-fos (7,5 m.), den sidste i rækken. Ved denne fos bøier Giommen
af i en ret vinkel mod n.ø., men bøier straks efter igjen over i den
samme sydøstlige retning, som den har fulgt fra Sandsbugten.
Nedenfor faldet er der fremdeles adskillig strømgang med bølger, idet elven
her passerer over Jutulbrua, en klippegrund, der strækker sig tværs
over dens løb, og Teglstøgraalen. Dermed ophører det trange
elveløb, hvori Giommen fra sit udløb af Øieren har maattet bryde sig
vei; den gjør her kun ringe skade ved oversvømmelser; men bredderne
ere paa flere steder udsatte for elvebrud og jordfald.
Nedenfor Teglstøgraalen omflyder Giommen den lille, i
middelalderen befæstede Vallandsø eller Valdisholm, optager derefter
paa sin venstre bred, 4 km. nedenfor Vammafos, i en stor evje den fra
Trøgstad og Eidsberg kommende Eidsbergelv (Lekumelv,
Narvestad-elv) og bliver saa ved Grønsund, ogsaa et meget benyttet færgested,
betydeligt bredere, end den ovenfor har været.
Medens elvens løb ovenfor, som i det foregaaende er nærmere
angivet, beskriver en ret vinkel, gjør den nu en ny bøining. Fra
gaarden Lysaker rinder den temmelig ret mod s. med en betydelig
bredde (indtil 1,5 km.), saaledes at den nu næsten kan regnes for en
iudsø. 9 km. nedenfor Eidsbergelven optager den Rakkestadelven.
Fra Lindhol i Eidsbeig befares den med dampskib til Giengskølen
ved Sarpsborg. Giommen har paa denne strækning langs bredderne
bratte skrænter, for det meste lerbakker, mellem hvilke den sender
ind dybe evjer, som Skipperudevjen, Skogsevjen og
Vines-evjen paa køire side, Lysaker bugten og Brekkebugten paa
venstre. Elvebredderne vise sig saavel oven- som nedenfor Eidsberg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
