Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
elvens udløb at være stærkt medtagne af jordskred og jordfald; tildels
er der ogsaa fjeldgrund, enkeltvis sand. Paa begge sider af elven
ligge de dyrkede bygder, i Skiptvet, Eidsberg og Os. Af det brede
elveleie er ved lavere vandstand kun en del dækket af vand.
Olommen danner en dybere rende, som er dens vinterleie, men breder sig
om vaaren og sommeren vidt ud til siderne. Vinterrendeu er noget
bugtet, følger snart midten af elveleiet og nærmer sig snart en af
bredderne.
Yed Fur uholmen, 6 km. fra Rakkestadelvens udløb og 38 km.
fra udløbet af Øieren, afsætter Olommen tilh. en arm, der først er meget
bred og her fører navn af Mingevandet. Hovedarmen, som her
først skal beskrives, er i begyndelsen smalere og har senere en
vekslende bredde af mellem 200 og 700 m.; den fortsætter fra Furuholmen
ned til Sarpsborg i samme sydøstlige retning. Elven har her
fremdeles kun ubetydeligt fald og ringe strøm; den stærkeste strøm findes
ved Smaaholmene, hvor løbet er stærkt sammenknebet, og hvor
nogle smaa øer ligge midt i elven. Længere nede ligger
Munkeøen. Bredderne ere her tildels fjeld, tildels dyrket land, det sidste
især paa venstre side, hvor der indover, omkring Yarteig kirke, strækker
sig en større bygd. 10,5 km. fra Furuholmen deler hovedarmen sig igjen
i to arme, mellem hvilke den 2 km2 store Rødsø eller Hafslundsø
ligger, medens den til hver side udsender en bugt, tilh. Glengshølen
(1,7 km.), der gaar ned til Sarpsborg vestenfor halvøen Byta ngen,
og tilv. Nipa (3,7 km.), en lang dyb og smal kile med bratte bredder,
som gaar ind imod Ise brug.
Efterat de to arme atter have forenet sig nedenfor Rødsøen, danner
Giommen (14 km. fra Furuholmen) sit største og mest bekjendte fald,
Sarpfossen (22 m. paa en længde af 63 m.). Sarpfossen er til
de tider af aaret, da der er meget vand i Giommen, et betydeligt
vandfald, hvor en overordentlig stor vandmasse kastes udover. Don
byder da et pragtfuldt naturskuespil. Ved lav vandstand er den kun
lidet seværdig; vandet gaar da nede i en klipperende, medens
fjeldgrunden til begge sider tildels ligger blottet. Sarpfossen har tidligere
været en stor hindring for tømmerflødningen; imidlertid blev en af
de væsentligste ulemper bortfjernet i 1853 ved bortmineringen af den
midt i fossen liggende Hollebysten.
Jordfaldet paa Borregaard, hvorved denne gamle herregaard natten
mellem den 5te og 6te februar 1702 næsten sporløst forsvandt, er en af de
mest ulykkebringende naturbegivenheder af denne art, der har fundet sted
i Norge. Borregaard laa oprindelig et stykke inde paa den halvø, der ovenfor
Sarpfossen stikker ud i Giommen, og hvor der efter jordfaldet har dannet
sig en dyb dal. Det fortælles, at der endnu ved meget lav vandstand skal
kunne sees tømmer, der formodes at være levninger af Borregaard, og paa
samme maade har man troet, at de stene, som nu ved Graalen fylde
Giommens bund, ere førte derhen ved jordfaldet i 1702; men begge dele
synes at savne al grund.
En beretning, der blev trykt i 1703, indeholder følgende oplysninger:
Det hul, der fremkom ved udglidningen, var omtrent 100 alen dybt, 200 i
bredde og 3—400 i længde. Uagtet herregaarden var omgivet af en dobbelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
