Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mur og forsynet med flere taame, saaesder bagefter intet spor af den, hvorimod
nogle stykker af de udgledne agre og marker fremdeles vare synlige i dybet.
Fire sagbrug bleve udrevne, hvis levninger i de følgende dage svømmede
om i Giommen helt ned til Fredrikstad. 14 mennesker fandt døden, og
150—200 kjør; kun en eneste ko blev senere gjenfunden levende, men var i
den grad beskadiget af den jordmasse, der havde ligget omkring den, at
den døde efter nogle dages forløb. Éieren, hans frue, to børn og deres
hofmester reddedes paa en mærkelig rnaade. Fruen, der ventede sin ned
komst, havde den foregaaende aften følt de første veer og ladet hente en
jordemoder. Da hun kom henimod midnat, saa hun, at bygningen var ifærd
med at glide ud, og skyndte sig da hen til det værelse, hvori de to sønner
og deres hofmester sov. Hun fik derved vækket familien og skaffede den
anledning til at redde sig, uden at der var tid til at kaste nogen klæder
paa sig. Efter udglidningen bemærkedes der intet tegn til, at den var
fremkaldt ved vand, der fra Giommens øvre del havde trængt sig ind under
Borregaards grund. Samtidigt med den store naturbegivenhed mærkedes ikke
noget spor af jordrystelse, hvorimod der over den hele egn rasede en stærk
storm, hvori man dog ikke saa noget opsigtvækkende.
Det kan fortjene at bemærkes, at da der i tyveaarene anstilledes under
søgelser om muligheden af Giommens kanalisering, gik man ud fra, at noget
saadant aldrig kunde komme paa tale i hovedarmen til omgaaelse af Sarp
fossen, da man her »maatte gjennemskjære et terræn, som bestaar af vort
lands ulykkelige kvikler, i hvilken jordart det er høist vanskeligt, om ikke
aldeles umuligt, at foretage saadanne arbeider.« ^
Nedenfor dette fald gaar*(flommen med stærk strøm over Graalen,
mellem høie bredder, ned til Sandesund. Herfra flyder den mere
rolig og er nu seilbar, selv for større fartøier; den gaar videre mellem
lave og flade bredder ned til Fredrikstad og falder saa ud i havet
mellem Kragerøen tilli. og det flade nes Øren tilv., 18 km. neden
for Sarpfossen. Giommen, der noget ovenfor fossen er 800 m. bred,
har nedenfor denne kun en bredde af mellem 150 og 350 m.
GI om mens høire, vestre arm, der begynder ved indløbet i
Mingevandet, ved Furuholmen, maa væsentlig betragtes som et flomløb
med ringe vandmasse; den er kun en ubetydelig elv, der rigtignok
paa et par steder udvider sig til temmelig store søer, men saa atter
indknibes til en smal rende, uden synderlig dybde. Mingevandet
(8 km., 5 km2) er af disse søer den første i rækken; det er ganske
grundt, har høie, skovklædte fjeldbredder uden synderlig bebyggelse
og ender ved Trøsken, en uhyre stenur, som kun i flomtiden er helt
dækket af vand. Det fortsættes i Isnesfjorden, som stikker ret i
s. og atter har en fortsættelse i det med flere øer opfyldte
Bjørnestadvand, der igjen udsender adskillige bugter eller kiler; tilsammen
have disse to vande en længde af 5,5 km. (7 km2). Mere østlig,
adskilt fra Bjørnestadvandet ved en 0,7—1 km. bred landtunge, der i
Høiaas naar op til 141 m., ligger Tunevandet (3,5 km., 2 km2),
og dette skilles igjen ved en anden landtuuge, hvis bredde veksler
mellem 1,3 og 2 km., fra Giommens østre arm. Da Raet mod sydvest
stænger for disse vande, have de alle sit afløb i sin nordlige del.
Isnesfjorden, der efter elveløbet er 2 km., afsætter i n. den saakaldte
Aagaardselv, som Giommens vestre arm nu benævnes. De.ne gaar
ned til Sollifossen og videre til Sande, hvor den efter et løb af
5,6 km. deler sig og mod s.ø. afsætter en arm, der, under navn af
Visterfloet, gaar over til Giommens hovedløb, med hvilket den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
