Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forener sig gjennem Rolsøsund. Yisterfloet, der er 7,5 km. langt,
er forholdsvis bredt og mere ligt en indsø end en elv (6 km2).
Den arm, som efter delingen gaar tilhøjre, udvider sig efter et løb
af 1 km. i Skinnerfloet, der er 3,3 km. langt, men meget grundt,
især mellem gaardene Tofteberg og Reklingsliolm. Det er, og navnlig
i sin vestlige del, temmelig bredt (indtil 700 m.) med lave bredder.
Det fortsætter sig i den ganske smale mod s. gaaende Kjølbergelv
(undertiden kaldet Høiemelv), der flyder rolig mellem lave bredder.
Kjølbergelvens dybde nedenfor Kjølbergbro er kun 2 m. Den er for
almindelige dæksfartøier seilbar til gaarden Ørbæk i Onsø og kan
befares med baad helt op til Sollifossen. Ovenfor Ørbæk findes enkelte
vadesteder. Indtil Græsvikfloet har denne elv en længde af 10 km.
Græsvikfloet optager fra ø. fra Giommens hovedløb en arm,
Vesterel ven, der i en længde af 2 km. i nordlig retning løber mellem Vestre
Fredrikstad og Kragerøen. Herfra bærer den samlede elv i en længde
af 5 km. navn af Vesterelven, efter den arm, som fører den største
vandmasse. Den hele længde af Giommens vestre arm fra Furuholmen
til udløbet i den mellem Torgautlandet og Kragerøen indgaaende bugt,
Lerpt, er 35 km.
Ved lav vandstand kan der i Glominens vestre arm indtræffe det
tilfælde, at den ligger næsten tør, idet der ved Trøsken, mellem
Minge-vandet og Isnesfjorden, hvor løbet kun har en bredde af 30 m., og ved
Grøtet, mellem det sidste vand og Aagaardselven, findes grunde, i hvilke
bunden, navnlig ved Trøsken, ligger høiere, end den gjør ved Mingevandets
begyndelse. Som en følge deraf opdæmmes vandet ovenfor, og elven bliver
liggende næsten tør. Tildels kan vandet endog rinde mod n.ø.
Aagaards-elvens bredde er heller ikke mere end 30—50 m.; ved lavt vande kan den
vades ved Grøtet og Isebro.
Mellem Giommens to arme dannes der nedenfor Furuholmen et
helt system af øer (tilsammen 144 km2). De to arme beskrive en noget
skjæv, langagtig firkant, som ig.jen overskjæres ved Visterfloet. Denne
tværarm skiller mellem Tunøen i n.ø. og Rolsøen i s.v., og længst
nede skilles atter denne sidste ved Giommens nederste tværarm
(Vesterelven) fra Kragerøen. Tunøen liar igjen ved Isnesfjorden og
Bjørnestadvandet et dybt indsnit. Ved disse og ved Tunevandet deles den i
to hoveddele, af hvilke den nedre, som støder til Visterfloet, er en
langstrakt firkant, den øvre derimod, som begrænses af Mingevandet og
Giommens hovedarm, danner en spids trekant. Rolsøen savner alle
indsnit og er en kompakt, lidt uregelmæssig firkant.
Giommens forskjellige arme og bugter frembyde i hele sin
bygningen stor regelmæssighed. Elven og dens udvidelser fylde de dybeste
revner i landskabet. Af saadanne revner er der i egnen om Giommens
udløb to sæt, det ene med en hovedretning fra n. til s. (n.v. til s.ø.),
det andet med en hovedretning n.ø. til s.v. Hvor disse revner ere
tilstrækkelig dybe, der gaa de over i hinanden, helt fyldte med vand;
men ofte afbrydes de og findes først igjen i nogen afstand, men da.
altid med den samme retning. Saaledes udstrækkes det regelmæssige
revnesystem ved Giommens mundinger, langt udenfor vasdragets grænser,
helt ned til Skjebergkilen og op til Vansjø, hvor man paa begge sider vil
gjen-finde fortsættelsen af de paa tværs gaaende revner, i hvilke Giommens
vand rinder ned til havet. Hvor to revner skjære hinanden, vil man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
