Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hyppig finde en større udvidelse af vandløbene, saaledes i den vestligste
revne Vansjø, Skinnerfloets vestre bugt og Glominens af øer opfyldte
østre udløb; — i den derpaa følgende revne ligger paa samme maade
den store udvidelse midt paa Yisterfloet og Hunnebunden, den indre
og bredere del af Torsneskilen. Ogsaa Skjebergkilens indre bund
viser, hvorledes krydsningen af to revner virker paa landskabets
bygning. Fra Skinnerfloet strækker der sig et lavt dalstrøg med to
smaa vande over til Kraakstadfjorden, hvor Giommen i fortiden har
afsat noget af sit vand, hvad ogsaa navnet Onsø antyder (se s. 17).
Glommens tilløb i Smaalenene ere hverken meget talrige eller særdeles
betydelige; navnlig modtager den her kun lidet vand fra vest, idet alle dens
største tilløb komme fra øst.
1. Af de tilløb, som Giommen optager paa vestsiden, ere de fleste kun
smaa bække, der falde ud i større og mindre evjer. Det mest betydelige
er det nordligste, Lyserenelven eller Haugenelven (8 km.), der er
afløb for den 7 km2 store indsø, Lysere n (163 m.), paa grænsen mod
Akers-hus amt, og danner flere fossefald, der tilgodegjøres i industriens tjeneste.
Nedenfor denne er Pr æ s te g aard s b æk ke n (2 km.), der fra Spydeberg
kirke rinder ned til Giommen, og dannes af to arme, en, der kommer fra s.,
og en, der kommer fra n., paa henholdsvis 9 og 8 km. Denne bæk svulmer
under regnskyl hurtig op og kan da gjøre megen skade, som f. ex. 1742
og 1773. I Skiptvet falder Haugsbækken (11 km.) og Vines- eller
Haugselven (14 km.) ud i evjer af Giommen.
2. f (Af de tilløb, som Øieren paa sin østre bred faar fra Smaalenene,
er intet af større betydning. Det største er en bæk, der gjennemstrømmer
Trøgstad hovedsogn fra s. mod n. og falder ud i Øieren i dennes sydøstlige
hjørne (Mønstret). Fra Askim falder der nogle mindre bækkeløb ud i
Glommens evjer; men først nedenfor Vammafossen kommer der en
virkelig elv.
►
3. Eidsbergelven har en længde af 40 km., udspringer af S tik
letjernet øverst i Baastad sogn og gjennemstrømmer under forskjellige
navne (Kvernelven, Smalelven, Homstvetelven, Rustadelven,
Narvestadelven og Lekumelven) Baastad annexsogn, Trøgstad
hovedsogn (Østbygden), Hærland annexsogn og Eidsberg hovedsogn, indtil den
nedenfor Lekum ved Salmonrud falder ud i Giommen. Dens nedslagsdistrikt
(259 km2) omfatter mest dyrkede bygder, samt den nordlige del af
skov-høiderne i v. for det fredrikshaldske vasdrag. I Østbygden gjennemløber
den flere indsøer, Kallakvandet, Hær sæt ersj øe n (2,5 km, 1 km2) og
Grefslivandet. Den har et meget bugtet løb og beskriver i sin helhed
en stor bue. For det meste rinder den dyb og stille, uden synderlig strøm ;
kun paa et par steder, saasom der, hvor den gjennemskjærer den
skov-bevoksede høide mellem Østbygden og Hærlandsbygden, er der mærkbart
fald og strøm, og ved Lekum danner den et par sammenhængende fald
(12,5 m.), som benyttes til at drive mølle- og sagbrug. De tilløb, som
denne elv optager, ere kun bække; de største ere Grefslielven i
Trøg-stads Østbygd (6 km.), Aamotelven (11 km.), der tildels danner grænse
mellem Eidsberg og Trøgstad, Visterbækken (11 km.) og den fra Askim
kommende Sulerudbæk (10 km.), der nedenfor fossen ved Lekum falder
ud i den evje af Giommen, som optager Eidsbergelven, samt et par bække
i Hærland annexsogn, hvoraf den længste er 10,s km.
4. Rakkestadelven falder ud i Giommen 9 km. nedenfor Eidsbergelven,
efter et løb af 35 km. Dens nedslagsdistrikt (458 km2) omfatter den største
del af plateauet mellem Giommen og det fredrikshaldske vasdrag, fornemlig
skovhøideme samt de dyrkede bygder i Trømborg, Rakkestad, Degernes og
Os. Elven begynder langt inde paa skovhøideme, danner først, under
navn af Hellesaaen, grænse mod Aremark, løber derefter gjennem
Kol-bj ørnsvilcsj øen og træder saa helt ind i Rakkestad, hvor den
gjennemløber Rørvand, Fuglenesvand (112 m.) og Sjøljen, hvorhos den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
