Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men for de to sidste tiaar af 3,3 pct. aarlig. Det fortjener at mærkes,
at denne overordentlig raske udvikling navnlig har været fremtrædende
siden sagbrugsprivilegiernes ophævelse ved lov af 26de august 1854,
der traadte i kraft fra 1ste januar 1860, og hvis gavnlige virkninger
ikke i noget amt have været saa fremtrædende som i Smaalenene.
I den øvrige del af amtets landdistrikt har folkemængdens
tilvækst i de senere aar overhovedet været ringe, navnlig i de indre
jordbrugs- og skovbygder, af hvilke de fleste i aarene 1866—75 ere
gaaede betydeligt tilbage i folkemængde. Størst har formindskelsen
været i Redenes, Spydeberg og Vaaler, hvis folkemængde i 1875 var
bragt tilbage til det samme standpunkt, som den indtog i 1845;
dernæst i Eidsberg og Hobøl, hvor den i 1875 vistnok var større end i
1845, men mindre end i 1855, samt i Rakkestad og Varteig, der
havde omtrent samme folkemængde i 1855 og i 1875.
Det aarlige overskud af fødte har i Smaalenene været ret
betydeligt, nemlig i tidsrummet 1846—75: 1,46, d. v. s. 0,09 pct. mere
end i Norge overhovedet. Antallet af fødte var 3,35 pot., hvilket med
0,21 pct. overstiger det. midiere forhold. Den større frugtbarhed beror
antagelig derpaa, at den smaalenske befolkning i det hele gifter sig
tidligt.
Dødeligheden, der i gjennemsnit var 1,89 pct. eller 0,12 pct.
høiere end i riget, stillede sig, hvad det første leveaar angaar, noget
gunstigere i Smaalenene end i Norge overhovedet. I de følgende aar
af barnealderen har derimod forholdet i dette amt været betydeligt
ugunstigere end det i riget gjennemsnitlige, efter det 20de aar dels
middels, dels lidt gunstigere, men fra det 40de aar i landdistrikterne og fra
det 50de aar i byerne atter ugunstigere i Smaalenene end i de øvrige amter.
I de smaalenske landdistrikter var det gjennemsnitlige overskud af fødte
i aarene 1846—1875: 1,m pct., idet fødslerne udgjorde 3,25 og dødsfaldene 1,si
pct. I byerne vare de tilsvarende tal 1,k>, 3,7o og 2,20. Sammenlignet med
rigets bygder og byer, vise de smaalenske saavel bygder som byer for
fødslernes vedkommende høiere tal. Hvad dødeligheden angaar, var den i
Smaalenenes landdistrikter større end i rigets, men i de smaalenske byer
mindre end i de norske byer overhovedet. Som en følge heraf har i det
nævnte tidsrum overskudet af fødte i Smaalenenes bygder været omtrent
det samme som i landdistrikterne i det hele, men i byerne over middels.
I aarene 1876—80 har forholdet stillet sig endnu noget gunstigere.
Af de enkelte dele af amtets landdistrikt fremhæve sig især de ved
Giommens udløb beliggende herreder samt Hvaløerne ved et betydeligt
overskud af fødte, nemlig i aarene 1856—80 : 1,9 og 1,8 pct. aarlig, medens
det forholdsvis mindste overskud (l,i pct. aarlig) findes i omegnen af Moss.
Forskjellen beror hovedsagelig paa det større og mindre antal af fødsler,
idet dødeligheden i de fleste herreder er 1,8 pct. Det store antal af fødsler,
der udmærker førstnævnte gruppe af herreder, staar vistnok i forbindelse
med den til dette strøg stedfindende indvandring, der i forening med
distriktets betydelige industrielle virksomhed fremkalder et forholdsvis
betydeligt antal af ægteskaber.
Af amtets byer have Sarpsborg og Fredrikstad i heromhandlede tidsrum
liavt det største overskud af fødte (2,15 og 1,96 pct.), Fredrikshald og Moss
derimod noget mindre (1,56 og 1,35 pct.). Forskjellen beror ligesom i amtets
landdistrikter væsentlig paa antallet af de fødte, der i Sarpsborg og
Fredrikstad er meget betydeligt (nemlig omtrent 4 pct.). Dødeligheden i de
smaalenske byer har været temmelig jævn, nemlig i almindelighed 1,9—2,o pct.
aarlig, naar undtages, at den i Fredrikstad i tiaaret 1866—75 stillede sig
noget ugunstigere.
Norges land og folk. I.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
