Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drag, men det kjendes dog ikke her som i adskillige andre dele af vort
land, at hele bygdelag ere berygtede for frostnemhed. I 1851 og
endnu mere i 1877 gjorde dog frosten betydelig skade ogsaa i
Smaa-lenene.
Ben jordbrugende befolkning. I den i foregaaende § meddelte
oversigt over amtets næringsveie er det anført, at jordbruget er
Smaalenenes vigtigste næringsvej, idet noget over 4/io af amtets hele
befolkning deraf har sit underhold. Blandt de ved jordbruget
sysselsatte personer var der ifølge tæl-lingen af 1875 i amtets
landdistrikt 5 438 eiendomsbesiddende gaardbrugere (heraf 568
kvinder), 464 leilændinge og forpagtere, 56 andre selvstændige
næringsdrivende ved jordbrug, 229 gaardsbestyrere, husbondskarle og andre
betjente, samt 2 189 husmænd med jord. Det hele antal voksne
personer, der i Smaalenenes landdistrikter beskjæftigedes ved
jordbrug, udgjorde foruden tjenere samt slægtninge, der hjalp til ved
gaardsbruget, 8 964 eller 42,6 pct. af den erhvervsdrivende
befolkning. Smaalenenes landdistrikt viser saaledes et noget mindre
forholdstal end landdistrikterne i det hele taget (48,i pct.), hvilket har
sin hovedgrund i den betydelige industrielle virksomhed, der i mange
af de smaalenske herreder sysselsætter en stor del af befolkningen,
hvortil i enkelte andre herreder kommer søfart, tømmerflødning,
trælastudskibning og fiskeri. Den jordbrugende befolkning er derfor
forholdsvis mindst i Glemminge, Hvaløerne, Tune, Onsø og Borge, medens
den er størst i de indre bygder, hvor de nævnte næringsveie ikke
spille nogen rolle, navnlig: Hobøl, Vaaler, Rødenes, Trøgstad,
Rakke-stad og Spydeberg.
Af det større eller mindre antal af jordbrugere følger for øvrigt ikke
med nødvendighed, at ogsaa jordbruget i de samme distrikter indtager
en mere eller mindre fremtrædende plads, og dette gjælder saavel om
Smaalenene i dets helhed som om dets enkelte dele. Mere vægt synes
i denne henseende ager- og engvidden at maatte tillægges.
Jordbrugsarealets størrelse. Det til jordbruget nyttede areal
eller indmarken udgjør ifølge de i anledning af matrikulens revision
anstillede undersøgelser 840 000 maal (= 827 km2), hvoraf 808 000
maal dyrket jord og 32 000 maal naturlig eng.
Indmarkens forhold til det hele areal er i Smaalenene
mere end 6 gange gunstigere end i Norge overhovedet, der, bortseet
fra Finmarken, hvorfra ingen opgaver haves, kun har 3,4 pct. indmark,
medens Smaalenenes indmark udgjør henved 20 pct. af amtets
fladeindhold. Alene i Jarlsberg og Larviks amt udgjør indmarken en noget
større pct., nemlig 24, og Akershus med 17 pct. nærmer sig disse
forholdstal; men alle øvrige amter, hvor fjeldvidder og udyrkbare
strækninger indtage en stor del af arealet, staa i heromhandlede henseende
betydeligt tilbage.
Af de enkelte herreder har Askim forholdsvis størst vidde af ager og eng,
nemlig over 50 pct. af herredets flade. Rygge har omtrent 40 pct., Eidsberg,
Skiptvet, Borge, Trøgstad, Spydeberg og Raade mellem 30 og 40 pct. Id,
Hvaløeme, Aremark og Rødenes staa derimod i denne henseende i en stor
modsætning til det øvrige amt, idet indmarken i disse herreder alene udgjør
6 å 8 pct. af deres hele vidde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
