Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ogsaa naar man undersøger amtets indmark i forhold til
dets folkemængde, viser det sig, at Smaalenene er blandt de i denne
henseende gunstigst stillede distrikter i vort land, idet det har 11
maal indmark for hvert individ af landdistrikternes folkemængde. Dette
er et gunstigere forhold end i noget andet amt, idet alene Akershus
samt Jarlsberg og Larviks amt naar op til 9 maal pr. indbygger,
medens gjennemsnitsforholdet for samtlige landdistrikter kun er 6,3.
Det høie forholdstal for Smaalenene faar saameget større betydning, fordi
næsten den hele indmark her er dyrket, idet den nemlig for 96,2 pct.
bestaar af ager og dyrket eng og kun for 3,8 pct, af naturlig eng.
Til sammenligning anføres, at den naturlige eng i rigets samtlige
landdistrikter udgjorde 41 pct. ogi Søndre Bergenhus amt endog 85,7 pct.
af den hele indmark. Alene Jarlsberg og Larviks amt med 99,5 pct.
dyrket ager og eng staar i denne henseende over Smaalenene. Herved
maa imidlertid ikke lades ude af betragtning, at en del af den dyrkede
jord i Smaalenene bestaar af ugjødslede, udmagrede havreskifter,
hvortil kommer, at de smaalenske havnegange i regelen ere baade
af ringe udstrækning og af daarlig beskaffenhed.
Grundværdi, skatteskyld, eiendomspriser. — Jordbrugets
bruttoudbytte. Den samlede grundværdi i Smaalenenes landdistrikter er
af hovedskylddelingskommissionen i 1884 bleven ansat til kr. 66 380 000
eller 38 148 skyldmark, hvilket udgjør 7,63 pct. af rigets samlede
skatteskyld. Efter matrikulen af 1838 havde amtet 13 725 skylddaler eller
kun 5,73 pct. af rigets, men efter jordtaxten af 1802 og 1812 var
Smaalenenes forholdstal 8,70 pct., altsaa noget høiere end det
nugjæl-dende. Efter salgspriserne for de faste eiendomme i aarene 1871—80
skulde værdien af Smaalenenes landeiendomme med tilhørende
husebygninger kun udgjøre kr. 63 916 000. Denne beregning viser imidlertid
en lavere værdi end den virkelige, da de bedre eiendomme sjeldnere
afhændes end de mindre gode. Prisen pr. skylddaler udgjorde i aarene
1852—60 gjennemsnitlig kr. 4 133 og i de to følgende tiaar
henholdsvis kr. 4 030 og kr. 4 657.
Sammenligner man grundværdien med folkemængden, viser det
sig, at jordbruget er af meget større betydning for Smaalenenes
landdistrikter end for rigets landdistrikter overhovedet. Der kommer
nemlig i Smaalenene i 1875 en jordskyld af ikke mindre end 48 øre paa
hver indbygger af dets landbefolkning, medens det tilsvarende forholdstal
for rigets landdistrikter i det hele kun er 34 øre. Af de øvrige amter
staar Akershus i heromhandlede henseende ved siden af Smaalenene,
medens alle andre amter have en forholdsvis ringere grundværdi. Dog
staa Buskeruds, Hedemarkens, Kristians og Bratsbergs amter ikke meget
tilbage, idet forholdstallene for disse amter er henholdsvis 47, 45, 44
og 44.
Ogsaa beregningerne over jordbrugets bruttoudbytte vise,
at jordbruget indtager en høi rang blandt Smaalenenes næringsveie. I
det for storthinget i 1878 fremsatte skatteforslag er nemlig
bruttoudbyttet af Smaalenenes agerbrug og fædrift beregnet til noget over
13 millioner kroner, hvoraf kr. 6 801 000 er værdien af kom- og
potetavlen og kr. 6 293 000 værdien af kvægavlens produkter. Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
