Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udgjør kr. 164 pr. indbygger, medens udbyttet i rigets samtlige
landdistrikter beregnes til kr. 140 pr. indb. Af samtlige amter staar
Smaalenene i heromhandlede henseende alene tilbage for Akershus,
hvis jordbrug skulde give et udbytte af kr. 173 pr. indbygger, medens
Hedemarken og Nordre Trondhjem følge nærmest efter Smaalenene med
et udbytte af kr. 157 pr. indb.
Den høieste matrikulskyld pr. indbygger falder paa Moss
landdistrikt, Hobøl, Vaaler og Spvdeberg, hvilke samtlige have en
jordværdi af over 70 skyldøre pr. indbygger. Regner man til de udprægede
jordbrugsdistrikter alle herreder med en jordværdi af mindst 50 øre pr.
indbygger, vil man finde, at til denne klasse hører hele Rakkestads fogderi med
undtagelse af Rødenes og Skiptvet, samt blandt de øvrige herreder Moss
landdistrikt, Hobøl, Vaaler, Rygge, Raade, Berg, Skjeberg og Aremark. Den
mindste jordværdi i forhold til folkemængden falder paa Glemminge og Hval
øerne, af hvilke dog førstnævnte i forhold til arealet har en ret betydelig
jordværdi.
Jordeiendommenes antal og størrelse. Smaalenenes amt havde
ved udgangen af 1880 ialt 11 039 særskilt skyldsatte
eien-domme, hvori imidlertid er indbefattet et betydeligt antal
byggetomter med eller uden dertil hørende stnaa jordstykker. Af egentlige
jordbrug var der i 1875 7 761 med 1 074 til samme hørende
underbrug.
Den gjennemsnitlige størrelse af et smaalensk brug var
efter de for 1865 indhentede opgaver 105 maal indmark, hvilket er
mere end 1^ gang saa meget som i riget overhovedet, hvis forholdstal
er 68. Blandt de øvrige amter vise Nordre Trondhjems, Akershus og
Kristians endnu høiere tal, nemlig henholdsvis 125, 110 og 107 maal
indmark pr. gaard. Med fradrag af husmandspladsene bliver imidlertid
gjennemsnitssterrelsen af et gaardsbrug i Smaalenene og i de to
førstnævnte amter omtrent lige, nemlig ca. 100 maal, men i Kristians amt
noget mindre. Smaalenene har nemlig forholdsvis faa husmænd.
Paa en middels gaard i Smaalenene udgjorde avlingen efter de
for 1871—75 meddelte opgaver korn og poteter til en samlet
bygværdi af 80 hl., hvilket er 29 hl. mere end gjennemsnittet for det
hele rige. Af heste holdtes 1 å 2 for hver gaard eller gjennemsnitlig
1,3, hvilket er lidt mere end det sædvanlige; af andre kreaturer
derimod betydeligt mindre i antal (5,s storfæ og kun 2,3 faar), hvilket
vistnok i nogen grad, men ikke fuldstændigt, opveies ved kreaturernes
større værdi.
Hovedmassen af eiendommene i Smaalenene optages af jordbrug,
hvis indmark er mellem 50 og 200 maal. De smaa jordbrug er ikke
fuldt saa stærkt repræsenterede som i de fleste øvrige amter, Af
gaarde over 200 maal haves forholdsvis ikke faa og Smaalenene har
ligeledes et forholdsvis større antal af gaarde over 500 maal end de
fleste øvrige amter, om end dette antal ogsaa i Smaalenene er ringe,
sammenlignet med forholdene 1 andre lande, f. ex. Sverige og
Danmark. Til denne klasse høre endel eiendomme, der fra gammel tid
have været nævnt herregaarde, f. ex. Værne kloster i Rygge,
Tom i Raade, Ellingaard i Onsø, Borregaard i Tune, Torsø
i Borge o. fl., hvilke høre til de største brug i vort land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
