Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jord, men egner sig neppe som almindelig brugsmaade. Rugens rette
og sikreste plads i sædskiftet er, ifølge den almindelige erfaring, efter
ren brak. Efter en anden kornsæd vil den oftest komme for sent i
jorden, ikke formaa at rodfæste sig tilstrækkeligt før vinteren og som
følge deraf vise sig meget usikker. I Smaalenene som i det
sønden-fjeldske Norge i almindelighed er rugen den kornart, som tidligst bliver
færdig til skur, i almindelighed i den første halvdel af august. Af
rug saaes i Smaalenene i regelen 15 å 20 eller gj.sn. 17,4 liter pr. maal.
Avlingen opgives for 1871—80 til 2,22 hl. pr. maal. Efter en middelpris i
1866—75 af kr. 12,89 pr. hl. skulde denne avling have en værdi af
kr. 28,60, foruden halmens værdi, omtr. kr. 6, altsaa tilsammen
kr. 34,60 pr. maal. Hertil maa dog bemærkes, at rugavlingen er en
af dem, som medfører de største produktionsomkostninger, dels fordi
jorden under forberedelsesaaret som oftest ikke bærer avling (brak),
dels fordi der kræves meget arbeide.
Rugen er i de fleste distrikter af Smaalenene det almindelige
brødkorn, medens de øvrige kornsorter, maaske fornemlig byg, bruges
mere til kogemel.
Bygget er i Smaalenene af forholdsvis mindre betydning end i
riget overhovedet, idet bygavlen i aarene 1871—75 udgjorde omtrent
01 800 hl. til en værdi ’af kr. 918 300 = 13,6 pet. af den samlede
korn- og potetavlings værdi, medens den i Norge overhovedet udgjorde
22,9 pct. Smaalenene er ogsaa det eneste amt, hvor bygavlen staar
tilbage for rugavlen. Det er dog først fra femtiaarene, at dette er
bleven tilfældet, idet bygavlens værdi endnu i 1845 oversteg rugavlens.
Bygget er maaske den her i landet tidligst dyrkede kornart og har
sandsynligvis været dyrket saa længe, som agerbrug overhovedet har
fundet sted. Smaalenenes udsæd af byg har i aarene 1835—75 tiltaget
fra 3 502 til 7 209 tdr.; navnlig var tilvæksten betydelig i aarene
1835—55, da bygavlen forøgedes fra 23 187 tdr. til 57 940 tdr.,
udgjørende henholdsvis 4,7 og 6,3 pct. af rigets samlede bygavl. I de
følgende aar har tilvæksten for Smaalenene været mindre end for riget,
idet nemlig amtets bygavl i aarene 1871—75 kun var steget til 66 049
tdr., hvilket udgjør 5,7 pct. af hele rigets bygavl.
Af amtets bygavl faldt en værdi af kr. 340 700 paa Rakkestads fogderi,
kr. 327 200 paa Moss og Tune samt kr. 235 300 paa Idde og Marker. Blandt
de enkelte herreder fremhæver sig Eidsberg med en produktionsværdi af kr.
86 500, Rakkestad med kr. 72 700, Skjeberg med kr. 71 000, Rygge med kr.
67 600 og Trøgstad med kr. 60 000. Forholdsvis mest udbredt er bygavlingen i
Moss landdistrikt, hvor den udgjør 20 pct. af agerbrugets samlede
produktionsværdi, dernæst i Vaaler og i Skjeberg (18 pct.), samt i Berg, Hobøl, Rygge,
Skiptvet, Spydeberg og Eidsberg (16—15 pct.). Den mindste udbredelse
har bygget i Hvaløerne (7,a pct.) samt i Varteig, Onsø, Rødenes og
Aremark (9—10 pct.).
Bygget dyrkes udelukkende som vaarsæd. Dets plads i sædskiftet er
sædvanligvis efter poteter eller rodfrugter, skjønt det ogsaa trives godt efter
erter eller vikker til grønfoder. Det elsker en kraftig, skjør, muldblandet
eller sandblandet letler, men trives ikke saa godt hverken paa den
tunge og stive lerjord eller paa skarp sand. Fremfor alt kræver det
en vel afgrøftet jord. Bygget, der i det hele er den kornart, der saaes
senest, navnlig 6-radet, saaes i de sydlige kystherreder lidt før eller omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
