Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
midten af mai og i de nordlige indlandsbygder i sidste halvdel
(20de—-25de) af samme maaned. Under ugunstige omstændigheder,
sen vaar, hænder det, at bygget ikke bliver saaet før i slutningen af
mai, men der kan desuagtet blive en god avling, om sommeren bliver
heldig. Sædmængden er i almindelighed 29 liter pr. maal og avlingen
2,52 hl. Efter en middelpris af kr. 10,20 pr. hl. udgjør dette kr, 25,74
pr. maal, hvortil kommer halmen, hvis værdi maaske kan anslaaes til
kr. 7, saa at det samlede udbytte pr. ha. bliver kr. 33, altsaa
mindre end ved rugdyrkningen. I Norge overhovedet avles omtr. 2,so
hl. pr. maal. Bygget kræver i det hele noget mindre
produktionsomkostninger end rugen og staar neppe tilbage som lønnende
kulturplante. Det bruges i Smaalenene mindre til brød end til andre
spiser i husholdningen, men dyrkes maaske mest som handelsvare.
Blandkorn finder kun liden anvendelse i Smaalenene, idet avlingens
værdi indskrænker sig til kr. 15 800, hvoraf kr. 10 200 falder paa Rakkestads
fogderi; det dyrkes fornemmelig i Trøgstad, Askim, Eidsberg og Skiptvet
herreder, samt derhos i Rygge h. af Moss og Tune fogderi.
Denne kornsort bruges undertiden paa jord, som ikke ansees
tilstrækkelig kraftig for en avling af ublandet byg, men dog fuldt god til havre.
Den giver almindeligvis noget større avling pr. maal end byg eller havre
hver for sig. Om blandkorn i tidligere tider har været mere udbredt i
Smaalenene, vides ikke; men dette har ialfald neppe været tilfælde i dette
aarhundrede. I 1835 var udsæden endnu mindre end nu.
Havre indtager i det smaalenske jordbrug en forholdsvis endnu
mere fremtrædende plads end i det norske jordbrug overhovedet, og er
Smaalenenes vigtigste kornart. I aarene 1871—75 avledes
gjennem-snitlig 411 000 hl. til en værdi af kr. 2 348 000 = 34,s pct. af den
hele korn- og potetavlings værdi. Havre har, saavidt man kan vide,
været kjendt og i stor udstrækning dyrket i en meget tidlig periode.
Smaalenenes udsæd af denne kornart vokste i aarene 1835—45 fra
35 781 til 45 470 tdr., men har siden omtrent holdt sig uforandret
paa samme standpunkt. Derimod er avlingen stadig tiltaget lige indtil
1855, idet den i tidsrummet 1835—55 forøgedes fra 147 000 til 244 000
tdr.; senere er den med en forbigaaende tilbagegang i 1865 bleven
forøget til 295 700 tdr. i 1875, altsaa til omtrent det dobbelte af hvad
den udgjorde i 1835. Forøgelsen i Smaalenene er foregaaet i et lidt
stærkere forhold end i det hele rige overhovedet, og amtets andel i det
hele riges havreavl er i aarene 1835—1875 steget fra 11,5 til 12,7 pct.
Af havreavlens værdi falder paa Rakkestads fogderi kr. 1 133 000, paa
Moss og Tune kr. 633 000 og paa Idde og Marker kr. 558 000. I førstnævnte
fogderi spiller den baade absolut og relativt den vigtigste rolle, idet den der
udgjør 45 pct. af korn- og potetavlens samlede værdi, medens den i Idde
og Markers fogderi alene udgjør 32 pct. og i Moss og Tune alene 26 pct.
Blandt ;’de enkelte herreder fremhæver sig Rakkestad, Eidsberg og
Trøgstad med en produktionsværdi af kr. 284 000, kr! 250000 og kr. 208000;
dernæst Askim, Spydeberg, Hobøl, Yaaler, Raade, Tune, Skjeberg, Berg og
Id, hvilke alle producere havre for kr. 100 000 til kr. 122 000. Den
forholdsvis største havreproduktion har dog Rødenes, hvor havreavlens værdi udgjør
50 pct. af den hele kom- og potetavl. Forholdsvis mindst dyrkes havren
i Moss landdistrikt, hvor den kun udgjør 15 pct. af den hele avlings værdi,
dernæst i Glemminge og Rygge, hvor den udgjør 19—20 pct.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
