Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havren dyrkes i Smaalenene, som overalt i vort land, udelukkende
som vaarsæd. Da den tager tiltakke med de fleste slags jord, o g er
mere neisom end nogen anden kornart, saavel kvad jordens kultur
som dens rigdom paa plantenæring angaar, bliver havren ofte dyrket
paa steder, hvor den nødvendigvis maa give tarvelige avlinger,
saavel med hensyn til mængde som godhed. Der gives især i
Smaalenene en brugsmaade, som har faaet navnet kavreskiftebrug og
som bestaar i, at jorden tilsaaes med havre, uden gjødsling et eller to,
undertiden lige til 4 aar, i rad, indtil den er saaledes udpint, at den
ikke længer kan yde en avling, som dækker omkostningerne. Jorden
bliver derefter liggende ubrugt i nogle aar og dækkes lidt efter
lidt af en i regelen rigtignok kummerlig vegetation af selvsaaede
planter. Den anvendes da næsten altid, oftest allerede i første aar,
som havnegang. Medens større kreaturer kun finde en saare tarvelig
ernæring paa en slig havnegang, kunne faar trives meget godt der (»sauen
æder lere«). Efter nogle aars forløb har forvitring, formulding og
opløsning atter tilvejebragt saa megen opløselig plantenæring, at der
paany kan aftvinges jorden en eller et par avlinger. Denne
brugsmaade er vistnok for en væsentlig del grunden til den ringe
gjennem-snitsavling pr. maal, som fra Smaalenene opgives for havre.
Havreskifterne er dog i den senere tid betydeligt formindskede; paa de bedre
drevne gaarde er i ethvert fald de fleste havreskifter ved paaføring af
god jord og gjødsling indvundne for en bedre kultur. Ifølge de
officielle opgaver saaes af havre gjennemsnitlig 42 liter (hvilket dog
synes at være vel høit angivet) og avles 2,9 hl. pr. maal, hvilket efter
en middelpris af kr. 5,87 udgjør kr. 17 pr. ha. foruden halmens værdi.
I Norge overhovedet avles 3,7 hl. paa niaalet.
Hnder almindeligt skiftebrug er havrens plads i rækken lige efter
eng; den saaes altsaa paa ompløiet græsvold, undertiden tages to
havreavlinger efter hinanden. Havren er den sæd, som saaes tidligst om
vaaren. Saasnart den høstpløiede jord om vaaren bliver saa vidt
op-tinet og løs, at den kan harves, bliver den arbeidet og havren saaet,
sædvanlig i den første fjerdedel eller halvdel af mai, undertiden, især
i de sydlige kystherreder, i de sidste dage af april. Havren er
stærkere end de andre kornarter med hensyn til at modstaa væde og kulde
i jorden; om der er nogen tæle, naar den bliver saaet, synes dette ikke
at have nogen synderlig indflydelse paa avlingen. Paa myrjord kan
man endog være nødt til at saa paa tælen, saasnart kun et
tilstrækkeligt jordlag er optinet, fordi myren, efterat tælen er fuldstændig
borte, ikke vil kunne bære arbejdsdyrene. Havren faar næsten aldrig
sin plads paa nygjødslet jord. Denne kornart kræver lang tid til sin
udvikling, og uagtet den er den første, som bliver saaet om vaaren, er
den tillige den, der om høsten senest bliver færdig til skur.
Ind-høstningen foregaar gjerne i september.
Havre dyrkes i Smaalenene mere til salg og til foder for
husdyrene, især hestene, end til brug i husholdningen.
Er ter dyrkes i det hele taget ikke særdeles meget i Smaalenene.
Avlingen udgjorde i aarene 1871—75 gjennemsnitlig kun 5 653 hl. til
en værdi af kr. 78 900 = 1,2 pct. af den samlede korn- og
potetavl (i Norge overhovedet: 1,5 pct.). Naar erter har været indført i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
