Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det smaalenske jordbrug, vides ikke med bestemthed, men det er
sandsynligvis skeet langt senere end kornarterne. I den første del af
dette aarhundrede og især i aarene 1835—55 blev dyrkningen af
erter her i landet meget udvidet. I Smaalenene øgedes udsæden af
erter indtil 1845, men har siden været i betydeligt aftagende, navnlig
siden 1855, saa at der i 1875 saaedes kun lidet over tredjeparten af
udsæden i 1845. Avlen udgjorde i aarene 1845—55 noget over 10 000
tdr., men i 1875 kun 4 000, og medens den i 1845 udgjorde 21 pct.
af rigets erteavl, var procentforholdet i 1875 sunket til 6,3 pct. De
smaalenske landmænd synes ikke at finde erter at være en meget
lønnende sæd.
Amtets produktionsværdi fordeler sig med kr. 39 300 paa Moss og Tune
fogderi, kr. 21 900 paa Rakkestads fogderi og kr. 16 900 paa Idde og Markers.
Blandt de enkelte herreder staa Onsø og Raade øverst med kr. 13 400 og
kr. 10 200, dernæst Tune (kr. 8 800), Borge (kr. 7 600) og Trøgstad (kr. 7 500).
Det høieste proeentforhold opviser Onsø, hvor erternes værdi udgjør 4 pct.
af korn- og potetavlingen, samt Borge med 3 pct.
Erter, der udelukkende dyrkes som vaarsæd, kræver en god og
kraftig jord. Forsaavidt der kan tales om en særegen plads i sædskiftet
for en plante, der dyrkes i saa ringe udstrækning, kommer
erter oftest i 2det eller 3die aar efter ompløining af engen, eller altid
imellem to kornavlinger, idet byg antages at finde heldige betingelser
for sin trivsel, naar ageren aaret forud har baaret erter og disse have
staaet frodigt, i modsat fald vil der gjerne være meget ugræs. Erter
saaes i Smaalenene gjerne i den første halvdel af mai og helst, om
vaaren tillader det, i begyndelsen af maaneden, paa en god og kraftig
jord. Sædmængden er i Smaalenene 30 liter pr. maal og avlingen
2 hl. = kr. 29, foruden halmen, hvis værdi kan ansættes til
5 å 6 kr. Som ovenfor sees, er Onsø og Raade de herreder, hvor
den største erteavl finder sted. Dette antages at skrive sig fra, at
disse bygder har en for erter skikket jord, og at erterne her maaske
tildels har afløst en anden bælgsæd, som tidligere (omkring 1820) i
disse bygder, saavelsom i Rygge, var meget almindelig, men nu er
betydeligt indskrænket, nemlig bønner (vicia), navnlig arten faba.
Erterne ere sædvanlig i Smaalenene færdige til at høstes i begyndelsen
af september. De anvendes mest til føde for mennesker og undertiden
som kraftfoder for husdyrene.
Poteten er en over hele amtet brugt kulturplante og spiller
en særdeles vigtig rolle i befolkningens økonomi. Avlingen
udgjorde i aarene 18tl—75 gjennemsnitlig 427 000 hl. til
en værdi af kr. 1 735 000 og repræsenterer saaledes 25,7 pct. af den
samlede værdi af agerbrugets udbytte. Den er for Smaalenene af
betydeligt større vigtighed end rugen, men staar tilbage for havren. Den
indtager dog i det smaalenske jordbrug nu for tiden en ikke fuldt saa
fremtrædende plads som i det norske jordbrug overhovedet, hvor
potetavlens værdi udgjør 34,2 pct. af det samlede agerbrugsudbytte.
Poteten er i Smaalenene sandsynligvis indført paa samme tid
som andetsteds her i landet, nemlig i den sidste halvdel af forrige
aarhundrede, men begyndte først i begyndelsen af dette aarhundrede,
navnlig under krigsaarene 1807—1814, at faa nogen hurtig udbredelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
