Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Allerede fra tiden omkring- 1830 føres fra forskjellige steder, saaledes
fra Moss og Tune fogderi, klager over at poteten blev dyrket i for stor
mængde, til skade for nyttigere vækster, og at potetavlen udpinede
jorden, hvortil man tillagde den en særegen evne. I aarene 1835—45
tiltog potetdyrkningen i Smaalenene ganske overordentlig, idet nemlig
— ifølge de navnlig for 1835 dog noget ufuldstændige opgaver —
udsæden forøgedes fra 24 850 til 44 399 tdr. og avlingen fra 180 000
til 357 000 tdr. Hovedaarsagen hertil var den lette afsætning, som
brændevinsbrænderierne i Moss og andre steder gav anledning til.
I sin femaarsberetning for 1841—45 anslaar amtmanden endog den del
af potetavlingen, der fik en saadan anvendelse, til ikke mindre end
150 000 tdr., udgjørende 42 pct. af den hele avl, og han beregner, at,
dersom disse poteter havde været anvendte til føde for kreaturer, vilde
landeiendommenes besætninger mindst kunne have været forøget med
10 000 stykker kvæg. Efter 1845 vedblev potetdyrkningen i
Smaalenene at stige noget indtil 1855, men er siden indskrænket, paa
samme tid som udbyttet paa grund af potetsygdommens større
udbredelse i de senere aar er bleven forringet. I pct. af rigets potetavl
udgjorde Smaalenenes andel i 1835 7,7 og i 1845 10,i pct., men siden
er det stadigt gaaet nedover, nemlig i 1855 til 8,5, i 1865 til 6,9 og i
1875 til 5,9 pct.
Af amtets samlede potetavl i 1875 faldgr en værdi af kr, 819 000 paa
Moss og Tune fogderi, hvor denne vækst altid har været dyrket i stor
mængde, dels paa grund af den betydelige brændevinsproduktion, dels til
afsætning til den store by- og strandstedbefolkning. Idde og Markers
fogderi havde en produktionsværdi af kr. 475 000 og Rakkestads fogderi kr.
416 600. I førstnævnte fogderi udgjorde potetavlen 34 pct. af korn- og
potetavlens samlede værdi, i Idde og Markers fogderi 27 pct., men i Rakkestads
fogderi kun 17 pct.
Af de enkelte herreder har Rygge den største produktionsværdi, kr.
192 000, dernæst Tune og Raade med kr. 142 000 hver, samt Onsø med kr. 119 000.
I Moss landdistrikt, Rygge og Hvaløerne falder 44—43 pct. af agerbrugets hele
afkastning paa poteter, og i Onsø, Glemminge, Raade og Tune varierer forholdet
mellem 36 og 32 pct. Som modsætning hertil kan nævnes Trøgstad, hvor
potetavlen alene udgjør 15 pct., og overhovedet herrederne i Rakkestads fogderi, af
hvilke kun det ved Fredrikshaldsvasdraget beliggende Rødenes naar op til
22 pct. Potetdyrkningen er foruden i brænderidistriktet, Moss landdistrikt
og Rygge, især udbredt i de herreder, der have en talrig arbejderbefolkning,
som omegnen af Fredrikstad, eller søfarts- og fiskerbefolkning, som
Hval-øerne. I aarene 1865—75 tiltog potetdyrkningen i Borge, Glemminge,
Var-teig og Hvaløerne samt Skiptvet, hvorimod den i alle øvrige herreder mere
eller mindre aftog, navnlig omkring Moss, hvor der i Rygge, Raade og Moss
landdistrikt i 1865 udsaaedes 10 851 tdr., men i 1875 kan 7 280 tdr. I selve
Moss landdistrikt aftog udsæden i disse aar til under det halve. I
I de egne af amtet, hvor man søger at fremdrive tidlige poteter,
f. ex. i Rygge og i omegnen af Eredrikstad, navnlig langs
Kristiania-fjorden, er det ikke ualmindeligt, at sætning foregaar endog i sidste
halvdel af april. Poteten bringes i regelen i jorden, naar det om
vaa-ren er begyndt at blive noget varmt, almindeligvis fra midten til
lieni-mod slutningen af mai; i den sydligste del af Smaalenene, paa
sydhældende bakker, med varm og drivende jord, tidligere. Poteten
foretrækker en let og muldrig jord, i god kraft. Paa stiv lerjord bliver
avlingen ringere, saavel i mængde som godhed. Jorden beredes ved høst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
