Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pløining det foregaaende aar, samt ved omhyggelig bearbeidning med
dybtgaaende harv og undertiden tverpløining om vaaren. Poteten dyrkes
altid i rader og sættes enten efter plog, i hver 2den eller 3 die fure,
med en afstand af 24 til 27 tommer og omtrent 8 å 10 tommer
mellem hver potet i raden, eller ogsaa pløies driller med en dobbeltplog, sæden
lægges i furerne og drillerne kløves, hvorved sæden dækkes. Denne
methode er i den senere tid begyndt at komme i brug, men antages
ikke endnu at være bleven almindelig. Hos smaabrugere, liusmænd o. s. v.,
som ikke have hest, bruges meget med haandkraft at bakke furer, hvori
sæden lægges, hvorefter jorden jævnes over. Til dette arbeide bruges
almindeligt jerntindet rive. Hypningen foregaar, naar potetgræsset er
6 å 8 tommer høit, og gjøres en eller, af omhyggelige jordbrugere, to
gange, paa større gaarde med dobbeltplog, hos smaabrugere med
haand-hakke. Hele sommeren, under plantens væksttid, er enhver omhyggelig
jordbruger meget opmærksom paa at holde ageren fri for ugræs, dels
for at fremme potetens trivsel, dels for at rense jorden for senere
grøder. Man bruger meget almindeligt over hele amtet at gjødsle
jorden direkte til potetavlingen, uagtet denne plante vistnok vilde staa
sig bedre ved en jord, som er i behørig kraft uden umiddelbar gjødsling.
TJdsædsmængden er 2,54 hl. pr. maal og avlingen 17,7 hl. til en
værdi af kr. 75,i, hvilket er noget mindre end det gjennemsnitlige
udbytte i riget. Indhøstningen sker sædvanlig i de sidste dage af
september eller de første dage af oktober. Optagningen sker almindeligvis
med haandhakke, men undertiden med plog eller med dobbeltplog med
rist istedetfor skjær og muldfjæle. Avlingen opbevares i kjældere, hvor
den er sikker for frost.
Af andre kulturplanter end korn og poteter dyrkes i
Smaa-lenene nogle fodervækster som vikker, rodfrugter og græs.
Yikker bruges i nogen udstrækning mest i blanding med havre til
grønfoder. Denne sæd udgjorde i 1875 for det hele amt 296 hl., hvoraf
i Idde og Marker 118, i Moss og Tune 95, i Rakkestad fogderi 54 samt
paa bymarkerne 29 hl. Samtidig var saaet havre til grønfoder,
formentlig især i blanding med vikkerne, 642 hl., deraf i Idde og Marker
228, Moss og Tune 286, Rakkestad 93 og bymarkerne 35 hl. Denne
sæd saaes gjerne saa tidligt om vaaren, som omstændighederne tillade ;■
undertiden saaes ikke alt samtidigt, men med nogle dages
mellemrum, forat man kan have passende tilgang af grønfoder en længere
tid udover sommeren. Dette foder bruges paa de fleste gaarde, hvor
det dyrkes, som et tillæg til havnefoderet, naar dette synes for
sparsomt. Udelukkende fodring med grønfoder — fuldstændig staldfodring
af kvæget hele sommeren — er i Smaalenene vistnok kun paa meget
faa steder i brug.
Af rodfrugter dyrkes hovedsagelig turnips i mange
varieteter, til foder for hornkvæg. Paa enkelte steder dyrkes
gulerod (daucus) til kreaturføde, men kun i ringe mængde. Disse
rodfrugter optage tilsammen ca. 1 839 maal, altsaa ikke nogen særdeles
betydelig vidde, hvilket viser, at disse vækster endnu neppe have
indtaget den plads i det smaalenske jordbrug, som de sandsynligvis
fortjene. I landdistriktet er af rodfrugter optaget 1 321 maal, hvoraf
i Idde og Marker 500, i Moss og Tune 657 og i Rakkestad 164 maal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
