Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Skjeberg og maaske ogsaa andre steder er dyrkningen af
turnips tiltaget meget i de sidste aar.
Af turnips avles indtil 80 hl. pr. maal og derover, men 50 hl.
eller deromkring kan maaske ansees som en gjennemsnitsavling.
I Smaalenene bruges overalt at tilsaa jorden med frø, naar den
lægges til eng, ikke, som paa adskillige andre steder almindeligt, at
lade den græsbinde sig selv.
Af engplanter dyrkes kløverarterne og timotheigræs. Der
opgives for amtet i 1875 at være saaet 213 393 S græsfrø (hvilket
formentlig vil sige en blanding af kløver og timothei), for landdistriktet
210 920 ‘S, hvilket efter en sæd af 4 ® pr. maal1) skulde give
52 730 maal, hvilket dog antagelig er for lidet. Der
tillægges vistnok aarlig en større vidde med eng i Smaalenene. Der
findes ifølge den s. 70 meddelte opgave omtrent 330 000 maal kunstig
eller dyrket eng, der ligger fra 3 til 8 aar eller undertiden længere.
Om man antager, at den gjennemsnitlig ligger i 5 aar, saa skulde der
aarlig tillægges 66 000 maal.
Af planter til teknisk brug har lin og hamp været dyrket,
men er i den senere tid meget aftaget. Tidligere dyrkedes i
Smaalenene lin næsten paa hver gaard, omtrent tilstrækkeligt
til at fyldestgjøre husets behov af lintøi. Linet blev dengang tilberedt,
spundet og vævet hjemme. Dette er nu ikke mere skik og brug, efterat
industrien har formaaet at levere allehaande hvidevarer af bomuld til
billige priser. I ethvert fald dyrkes linet nu i liden mængde. Hamp
dyrkes endnu mindre end lin. Med tobak vides enkelte forsøg at
være gjort, men uden at der er grund til, for det smaalenske jordbrugs
vedkommende, at tillægge denne plante økonomisk betydning.
Jordbrugsarbeider. Pløiningen udføres oftest om høsten; hvad
der pløies om vaaren, udenfor brak- og rodfrugtmarken, er i
almindelighed ganske ubetydeligt. Pløiningen udføres i almindelighed paa
en tilfredsstillende maade og i enkelte bygder, f. ex. Hygge, Raade,
Onsø, Glemminge, Tune o. fi., endog meget godt; der er vistnok ingen
egn i landet, hvor man i det hele taget arbeider jorden paa en mere
tilfredsstillende maade end i disse bygder. Harvning sker om vaaren,
dels med rettindede, dels med krogtindede harve og tildels med
rulleharve, for at berede jorden til at modtage sæden og for at dække
denne med jord. For at knuse klumper og jævne jordens overflade
bruges ruller af forskjellig konstruktion, dels runde, glatte, dels
stangjernsruller, eller andre former, saavelsom rulleharve. Saaning af korn,
saavel vaarsæd som vintersæd, sker mest for haand (bredkast), hvorefter
sæden harves ned, dels med rettindede, dels med krogtindede harve,
efter de forskjellige sædarters krav til en dybere eller en
grundere nedmuldning. I den senere tid er man i Smaalenene paa mange
gaarde begyndt at bruge radsaamaskine (mest amerikanske konstruk-
J) Do mere fremskredne gaardbrugere saa 5 6 i:tf men de fleste mindre. 3 4 4®.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
