Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tioner), der selv nedmulder sæden. I begge tilfælde bliver ageren
rullet, dels for at tilpakke jorden og derved gjøre den mere
skikket for plantevæksten, dels for at gjøre overfladen bekvemmere for
høstningen, hvilket især ved brugen af maskiner har ikke ringe
betydning.
Vaararbeidet kan i den sydlige del af Smaalenene, i herrederne
langs kysten, i almindelige aar begynde i de sidste dage af april,
længere inde i landet i de første dage af mai. Man begynder da med
at harve den del af den høstpløiede jord, som skal bære havre,
hvorefter denne sædart bringes i jorden, saa snart man kan. Derefter følger
de øvrige arter af vaarsæd, vikkehavre til grønfoder, hvede, byg og
til-sidst poteter og rodfrugter. Hvor man driver tidlige poteter, for at
bringe tiltorvs i byerne, bringes gjerne sæden i jorden saa tidligt som
muligt. Til denne sæd vælges helst solrige skraaninger, med varm,
drivende jord.
Slaatten falder gjerne fra de sidste dage af juni til henimod
midten af august, idet de sydlige bygder ogsaa i denne henseende
almindeligvis ere nogle dage tidligere.
Korn høsten begynder almindeligvis omkring midten af august
og varer til udgangen af september, idet de forskjellige kornarter
modnes til forskjellig tid.
Potetoptagningen foregaar i de sidste dage af september og
første dage af oktober.
Andre høstarbeider, pløining, grundforbedringer o. s. v.,
fortsættes i almindelighed udover høsten, saa længe omstændighederne
tillade. Det er imidlertid ofte tilfældet, at jorden, om den end ikke fryser
til, dog udover senhøsten (november), ved det da almindelige regnveir,
bliver saa opfyldt af vand og ubekvem, at jordarbeide af den grund ikke
med fordel lader sig udføre.
Fuldstændigt brakarbeide er ikke almindeligt i det smaalenske
jordbrug. En stor del landmænd lade sig nøie med høstpløining og
en eller et par harvninger om vaaren, hvorefter jorden bliver liggende
urørt, til gjødselen skal nedpløies, derefter følger den sidste harvning
og jorden ansees da færdig for sæden. I det hele taget er der ikke
noget almindelig antaget system for brakarbeidet. Hver
gaardbru-ger arbeider sin brakmark saa, som han forestiller sig, at han bedst
naar sit maal, eller som det ifølge hans vilkaar med hensyn til
ar-beidsstyrke, redskaber o. s. v. falder ham mest beleiligt; dog er
der mange jordbrugere i amtet, som behandle sin brakmark med indsigt
og dygtighed.
De i det smaalenske jordbrug almindelig brugte redskaber og
maskiner ere:
Plogen, der haves i mange forskjellige konstruktioner. Mest
almindeligt er det vel endnu, at man bruger ploge, som ere arbejdede
af haandværkere hjemme i bygderne. Disse redskaber ere vistnok
tildels ufuldkomne, men adskillige af dem gjøre et ganske godt arbeide.
Man har i den senere tid begyndt at efterligne de mere tidsmæssige,
fra udlandet indførte konstruktioner. De saaledes i bygderne arbeidede
Norges land og folk. I. Ö
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
