Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
redskaber blive som regel billigere end de hjemførte, hvilket vel
egentlig er grunden til, at man bruger dem. Af ploge fra inden- og
udenlandske fabriker er der af norsk arbeide fornemlig nogle konstruktioner
fra Katrineholms jernværk ved Fredrikshald (modellen fra Aas
landbrugsskole og et par af jernværkets egne modeller) og i den senere tid
tillige fra et par mindre værksteder, som have fundet anvendelse. Af
udenlandske er det væsentlig engelske, f. ex. fra Hornsby & son og
Howard, som i Smaalenene have vundet bifald.
Harve bruges hovedsagelig hjemmegjorte, dels rettindede
brandharve, hvis form undertiden er en skjæv, undertiden en retvinklet
firkant, dels krogtindede kløsharver til dybere arbeider. I den senere
tid har man ogsaa begyndt med zigzag- og diagonalharve. Rulleharven
var maaske mere almindelig tidligere end nu. Ruller bruges dels af
træ, dels af jern, runde glatte eller forskjellige konstruktioner, til
for-skjelligt brug.
Til radkultur bruges byppeploge med to muldfjæle og
liest-hakker for rensning af ugræs. Radsaamaskiner findes i et forholdsvis
ikke ringe antal.
Slaat og skur udføres paa smaa brug med Ijaa, altsaa ved
haandarbeide, men paa større gaarde have i den senere tid
høstemaskiner fundet meget 9tærk udbredelse. Af disse maskiner bruges
dels kombinerede for slaat og skur, dels slaamaskiner. Haandaflægning
ved kornskur med maskine er hyppigere i §maalenene end andetsteds
og befolkningen der er meget øvet i dette arbeide; selvaflæggende
maskiner ere sjeldnere. Af høstemaskiner bruges mest amerikanske
konstruktioner.
Til avlingens indkjøring bruges over hele amtet tildels
tohjulede, men mest firhjulede vogne. Til al anden arbeidskjøring paa
gaarden bruges mest kjærrer og tildels vogne.
Tærskningen udføres paa de store gaarde meget med
tærskemaskiner. drevne med damp. Temmelig almindeligt er det ogsaa, at
tærskemaskinen drives med heste. Smaabrugere og husmænd tærske
endnu med haandkraft, dog saaledes, at man i stor udstrækning
anvender haandtærskemaskiner. Endog husmænd have for det meste
lagt pleilen bort.
Af damptærskemaskiner havdes i 1875: 17 og i 1880: 23,
deraf 9 i Idde og Markers, 8 i Moss og Tune og 6 i Rakkestads fogderi.
Desuden fandtes i 1875: 6 tærskemaskiner, drevne med vandkraft.
Hakkelsemaskiner ere almindeligt udbredte. Rodfrugtraspere
haves i regelen paa de gaarde, hvor turnips dyrkes.
Arbeidsdyr. Blandt husdyrene er hesten det eneste, som i Smaalenene
bruges til arbeide. Tidligere var oksen ogsaa tildels brugt, især til pløining
og i det hele taget ved jordarbeide. Af heste over 3 aar, altsaa
væsentlig arbejdsdyr, fandtesi 1875 i amtets landdistrikt 8 451, hvilket giver l,i
arbejdshest pr. gaard og i sammenligning med den jordvidde, der skal
bearbejdes, 95 maal dyrket jord og 4 maal naturlig eng, altsaa 99 maal indmark
for hver hest. Gjennemsnitsforholdet for samtlige landdistrikter i riget er
,0,85 voksen hest pr. gaard og 47 maal dyrket jord og 33 maal naturlig
eng pr. hest. Den naturlige eng kommer imidlertid kun lidet i betragt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
