Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ning, da hestarbeidet her væsentlig gaar ud paa at føre avlingen i
hus. I Idde og Markers fogderi kommer der paa hver hest 87 maal dyrket
jord, i Moss og Tune fogderi 85 og i Rakkestads fogderi 113 maal, hvoraf
ageren udgjør henholdsvis 30,5, 30,o og 32,e maal og for det hele amt 31,2
maal.
Arieidskraft. Den for jordbruget nødvendige arbejdskraft
tilvejebringes i Smaalenene dels ved faste tjenere samt kusmænd, dels ved
løse dagarbeidere.
• Hvad de faste tjenere angaar, da regnes aarslønnen for en
husbondsdreng eller den, der i husbondens fravær overtager ledelsen
af arbeidet, fra kr. 100 paa mindre gaarde til kr. 200—250 eller
ligetil kr. 300 paa de større. For almindelige tjenestedrenge og for
tjenestepiger var aarslønnen i 1880 i:
Tjenestedrenge .
Tjenestepiger .
Idde og Markers
fogderi.
. kr. 159
- 67
Moss og Tune
fogderi.
kr. 167
- 74
Rakkestads
fogderi.
kr. 177
77
Husmændene overtage til brug og beboelse en plads, hvis huse
i almindelighed bygges og vedligeholdes af gaardmanden; kun mindre
reparationer udføres af husmanden selv, naar gaardmanden leverer ham
de dertil nødvendige materialier, spiger m. m. Brænde og gjærdefang
erholdes almindeligvis efter udvisning i gaardens skov. Den jord, der
tillægges husmandspladsen, er i regelen tilstrækkelig til at avle fra
8—15 tdr. korn og 8—20 tdr. poteter. For hvert 100 jordbrugende
husmænd var der i 1875 10, der holdt hest, medens forholdet i riget
overhovedet kun var 6. Det er almindeligt, at husmanden uden
betaling erholder den til pløining af hans jord nødvendige hestehjælp.
Ifølge en undersøgelse, der omfatter 235 husmænd i forskjellige
smaa-lenske herreder, var der blandt disse 217, som holdt tilsammen 391
kjør, 122 ungnød og 240 faar, altsaa for hver husmand 1,8 ko, medens
gjennemsnitsforholdet for riget var 1,7 ko. Den almindelige dagløn
om sommeren var kr. 1,12 for husmænd og kr. 1,57 for dagarbeidere
(i Idde og Marker kr. I.33, i Rakkestads fogderi kr. 1,78).
Istedetfor at betale en vis dagløn bruges i den senere tid ogsaa
meget at lade arbeidet udføre paa akkord. Især er dette tilfældet med
arbeider, som ligge udenfor den almindelige gaardsdrift, f. ex.
grundforbedringer, grøfter, nydyrkningsarbeider o. s. v. Yed grøftegravning
regner man, at arbeideren bør kunne optage 1,5 til 2 kubikfavne jord
om dagen. Af gaardsarbeide udføres undertiden slaat for omkring
kr. 0,40 og skur fra kr. 0,60 indtil kr. 2,00 pr. maal For
optagning af poteter betales kr. O.20—0,40 pr. td. For opsætning af
gjærde af sten kr. 0,so—l.oo og af træ kr. 0,os—0,07 pr. løbende favn;
i begge tilfælde leverer eieren materialet paa arbejdsstedet. Yed
akkordarbejde holder altid arbeideren sig selv med kost. De andre
almindelige gaardsarbeider udføres meget sjelden ved akkord.
Driftsordning. Sædskifte. I Smaalenene findes, som ovenfor
oplyst, forholdsvis lidet af naturlig eng, idet den største del af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
