Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for nærværende maa antages at være tiltaget; da de imidlertid
ere udførte efter ensartede principer for de forskjellige amter,
have de en relativ betydning for sammenligningen mellem disse
indbyrdes, og da kvægavlens produkter i alle øvrige amter vise
en større værdi end agerbrugets, synes man med tryghed at kunne
drage den slutning, at jordbruget i Smaalenene mere end andetsteds i
riget er rettet paa produktion af korn og poteter. Medens disse værdier
i Smaalenene forholdt sig til hinanden som 100 : 93, var nemlig
forholdet i det hele rige som 100 : 172, og i Smaalenenes naboamter som
100 : 115 (Jarlsberg og Larvik) og 118 (Akerslms).
For de enkelte fögderier i amtet er agerbrugets og fædriftens
bruttoudbytte beregnet til nedenstaaende beløb:
b.
Idde og Marker
Moss og Tune .
Rakkestad . .
a) Agerbrug. b) Fædrift. Forholdet a
. kr. 1 748 000 kr. 1626 000 100 93
. - 2 410 000 - 2 005 000 100 83
. - 2 496 000 - 2 662 000 100 107
Det fremgaar heraf, at Rakkestad i 1875 var det eneste af amtets
fögderier, i hvilket fædriften spillede en større rolle end agerbruget, medens
dette var mest overveiende i Moss og Tune fogderi. Ved denne beregning
har man forudsat, at amtets fædriftsudbytte fordeler sig paa de tre fögderier
i samme forhold som værdien af deres kreaturbesætninger, hestenes værdi
fradraget. Denne beregningsmaade kan ikke anvendes ved de enkelte
herreder, da prisansættelserne for kreaturerne her ere usikre. Imidlertid kan
det antages, at i de fleste herreder er fædrift og agerbrug nu fortiden omtrent
af lige betydning. De væsentligste undtagelser herfra danne Rygge og Raade,
hvor agerbruget i 1875 var af langt større betydning end fædriften.
Fædrift. Kreaturhold 1835—1875. Af vinterfødte
kreaturer havde Smaalenene ifølge de siden 1835 afholdte tællinger:
Heste. Storfæ. Faar. Gjeder. Svin. Samlet
kreaturhold om
1835 . . . 8 094 27 354 26 597 219 5 202 sat i kjør1). 50 612
1845 . . . 9 546 39 207 33 743 189 5 099 66 504
1855 .. . 11 530 43 185 27 860 154 5 966 73 897
1865 . . . 10 387 42 760 24 933 56 4 743 70 071
1875 .. . 10 819 45 672 18 336 49 3 589 72 169
Den samlede værdi af kreaturbesætningen i det hele amt er
beregnet til kr. 9 418 000 og i amtets landdistrikter til kr. 9 037 000
eller 6,2 pct. af kreaturværdien i rigets landdistrikter.
I forhold til folkemængden udgjør sammes værdi i amtets
landdistrikt kr. 112 pr. indbygger, hvilket er høiere end det tilsvarende
middeltal for rigets landdistrikter overhovedet, nemlig kr. 99.
Smaalenene staar dog i denne henseende tilbage for flere amter, nemlig
Kristians (der har en kreaturværdi af kr. 129 pr. indb.), Akerslius,
Jarlsberg og Larvik og Hedemarken.
I forhold til det hele areal har Smaalenene paa grund af
indmar-kens betydelige udstrækning et meget større kreaturhold, end alminde- *)
*) Efter forholdet 1 ko — 1/_> hest — 6 faar eller gjeder — 2 svin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
