Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligt er tilfældet i Norge. Paa hver kvadratkilometer falder der nemlig
i Smaalenene en kreaturværdi af kr. 2 202, medens det tilsvarende
forholdstal for rigets landdistrikter overhovedet kun er kr. 462; alene
Jarlsberg og Larviks amt, med kr. 8 386 pr. km2, staar’ i denne
henseende over, medens Akershus amt staar omtrent ved siden
af Smaalenene. Ganske anderledes stiller forholdet sig, naar man
sammenligner kreaturholdet med det egentlige jordbrugsareal; thi da
viser det sig, at Smaalenene i 1875 havde en mindre
kreaturværdi end noget andet amt i riget, nemlig alene kr. 11 pr. maal,
medens gjennemsnitsforholdet er kr. 16. Dette hidrører dels derfra, at
Smaalenene fra gammel tid har drevet mest paa agerbrug, ligesom ogsaa
havnegangene i almindelighed ere tarvelige.
I forholdtil den nye jordskyld havde Smaalenene i 1875 en
kreaturværdi af kr. 237 pr. skyldmark, medens det gjennemsnitlige forhold
for rigets landdistrikter var kr. 290. Alene to amter, nemlig
Brats-berg og Buskerud, vise i forhold til matrikulskylden en mindre
kreaturværdi end Smaalenene, nemlig henholdsvis kr. 216 og 223 pr.
skyldmark, men i begge disse amter ere forholdstallene paavirkede af den
betydelige skovværdi, der nemlig bidrager til at forhøie matrikulskylden
og derved til at nedsætte forholdet mellem kreaturhold og matrikulskyld.
Fradrages værdien af hestene, der i Smaalenene maaske end
mindre end i de øvrige amter give nogen direkte indtægt for
jordbrugerne, bliver værdien af den øvrige kreaturbesætning i Smaalenenes
landdistrikter kun kr. 57 pr. indbygger = 9 kroner mindre end i
rigets landdistrikter overhovedet; kreaturværdien pr. maal indmark
bliver ikke mere end 5 kr. eller omtrent halvparten af den almindelige,
samt. pr. skyldmark 130 kr. eller ikke fuldt 7/u> af den almindelige.
Hermed kan sammenholdes, at værdien af fædriftens produkter
s. 84 er opgivet til kr. 6 293 000, hvilket udgjør 48 pct. af
jordbrugets hele bruttoafkastning i Smaalenene, medens det tilsvarende forhold
for det liele rige er 63 pct.
I aarene 1835—1855 blev antallet af kreaturer i Smaalenene
betydeligt forøget, men indskrænkedes i det følgende tiaar saa meget,
at det trods nogen tilvækst i aarene 1865—75 alligevel i sidstnævnte
aar overhovedet var lavere end i 1855, hvilket imidlertid opveies ved
kvægracernes forbedring.
Af den samlede kreaturværdi i Smaalenenes landdistrikter i 1875
faldt kr. 4 085 000 (45 pct.) paa heste, kr. 4 467 000 (49 pct.) paa
storfæ, kr. 252 000 (3 pct.) paa faar, kr. 500 paa gjeder og kr.
233 000 (3 pct.) paa svin. Sammenlignet med det gjennemsnitlige
forhold i rigets landdistrikter overhovedet viser der sig for
Smaalenene 11 pct. mere af heste, 2 pct. mindre af. storfæ, 6 pct. mindre
af faar, 2 pct. mindre af gjeder.
De enlcelte husdyr. Af heste havde Smaalenene i forhold til
folkemængden et betydeligt antal, nemlig 128 pr. 1 000 indbyggere
i amtets landdistrikt, medens rigets bygder overhovedet kun havde
100 pr. 1000 indb. Der er kun to amter, der have høiere forholdstal
end Smaalenene, nemlig Kristians og Akershus, med henholdsvis 150
og 133 heste pr. 1000 indb. Smaalenenes store hestehold har sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
