Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hovedaarsag i agerbrugets betydelige omfang, og af samme grund
indtager hesteholdet en forholdsvis stor plads i sammenligning med det
øvrige kreaturhold.
Af det samlede antal heste i de smaalenske landdistrikter (10 342) var
1891 føl og ungheste under 3 aar, altsaa 18,3 pct. af det hele antal,
hvilket er noget mindre end gjennemsnittet for rigets bygder, nemlig
21,6 pct. Herved synes at antydes, at Smaalenene ikke er noget i
særlig grad hesteopdrættende amt; imidlertid have de øvrige søndenfjeldske
kystamter lige indtil Nedenes et mindre forhold af ungheste end
Smaalenene. I det hele antages de smaalenske landdistrikter, navnlig
Hakkestads fogderi, at opdrætte nogle flere heste, end deres behov udkræver.
Disse sælges væsentlig til byerne i amtet og tildels til Kristiania.
Nogen bestemt udpræget egen race eller varietet af heste kan neppe
siges at høre hjemme i Smaalenene. Den smaalenske hest er omtrent 153 cm.
(9j—10 kvt.jhøi, er en stærktbygget og udholdende arbeidshest, passende
tor det brug og de forhold, af hvilke den er fremgaaet. Farven er oftest
brun, undertiden graa, sort, rød eller blak. Den smaalenske hest er,
som alle norske hesteracer, mere skikket til kjøre- end ridehest.
Om denne varietets oprindelse vides ikke andet, end at den har
udviklet sig overensstemmende med de ydre betingelser, hvorunder den har
levet, og deraf modtaget sit præg og sine egenskaber. Nogen planmæssig,
i det store gaaende paavirkning ved brug af fremmede avlsdyr eller
krydsning med fremmed blod vides ikke at have fundet sted. I tiden omkring
aaret 1810 skal en spansk hingst være kommen til en af de store gaarde i
amtet (Tom i Raade) og være bleven brugt til avl, fornemlig for gaardens
eget behov. Deraf skulde være opstaaet en egen stamme eller race,
Tomsracen, der skulde udmærke sig ved en finere bals, smukkere reisning
og i det bele taget en for ridning mere skikket bygning end almindeligt
for den smaalenske hest. Det paastaaes, at der endnu ganske enkeltvis
skal findes dyr, der røbe sit slægtskab med »den gamle Tomsrace«;
imidlertid har denne stamme ikke havt nogen videregaaende indflydelse
paa egnens heste. I den senere tid er der, dels ved privat, dels
ved offentlig foranstaltning, gjort nogle forsøg med krydsning af
fremmede hingste med smaalenske hopper. Saaledes blev en i aaret 1834
for Akers sogneselskabs regning indført engelsk hingst en tid stationeret
paa Borregaard. Senere var en staten tilhørende hingst fra Ottenby
stutteri, af blandet arabisk blod, i 1860—70 stationeret i Tune. Ligeledes
var en hingst fra Beckaskog, ogsaa af blandet arabisk blod, en tid
stationeret i Eidsberg, men ingen af disse dyr har øvet nogen mærkbar
indflydelse paa den smaalenske hestavl. Derimod have nogle hingste af den
gudbrandsdalske race, blandt hvilke især mærkes et par af statens hingste,
vist sig hensigtsmæssige som avlsdyr for opdræt af brugsheste for det
smaalenske landbrug. Dette har ledet til, at der i den seneste tid for privat
regning er kjøbt flere stamhingste fra Gudbrandsdalen, hvilken
fremgangs-maade synes at vise sig meget heldig for amtets hestavl. Amtets
landhusholdningsselskab holder hvert aar en udstilling af husdyr, hvor ogsaa
heste udstilles og præmiebelønnes. Der er adskilligt, som tyder paa, at
amtets hestavl er i opkomst.
Siden 1835 er hestenes antal stadig øget undtagen i
tiaaret 1855—65, da det aftog .med 10 pct. I 1865—75 var
derimod en stigning af 4 pct. Indskrænkningen i førstnævnte
tiaar var forholdsvis meget betydelig. Landets hestehold i det
hele nedsattes i samme tidsrum med 3,4 pct. Nogen bestemt aarsag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
